Annonce

Børn og ældre sidder og hygger over hobby

Tema: Velfærdsteknologi

Fremtidens store udfordring kan løses nu


Mangel på arbejdskraft i plejesektoren kombineret med stadig flere ældre tegner et dystert billede. Men der er mange bud på, hvad der kan trække i positiv retning.

Annonce

Den danske befolkning får en anden sammensætning i årene, der kommer: I 2030 vil der både være flere små børn og mange flere ældre. Her er det ældre fra Hundested Plejecenter, der besøger det nærliggende Børnehuset Spodsbjerg. Jørgen True

Af Allan Wahlers
Journalist

Af Stine Birgitte Andersen
Journalist

Annonce

Er der et år, der bliver pejlet efter i øjeblikket, er det 2030. Dels markerer det afslutningen på det årti, vi lever i, og dels ligger det ikke længere ude i fremtiden, end at vi relativt præcist kan vurdere, hvordan tingene ser ud til den tid.

For FOAs medlemmer er der nogle tal, der står og blinker som røde advarselslamper. Det gælder blandt andet vurderingen af, at der vil være omkring 4.500 flere børn under 6 år, end vi har i dag. Og mere end 161.000 flere ældre over 80 år – sammenlignet med 2020.

Til gengæld vil der være færre danskere i den arbejdsdygtige alder, og alt efter regnemetode vil der mangle et sted mellem 17.000 og 22.000 personer alene på social- og sundhedsområdet.

”Når jeg ser det på papiret og ser den krise, vores sundhedsvæsen og ældreplejen er i, kan jeg faktisk godt blive lidt bekymret på personalets og borgernes vegne,” siger Jes Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi ved SDU.

3.458

så mange ekstra pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter bliver der brug for i 2030 – i forhold til 2020.

FOA
”Samtidig har vi altid som velfærdssamfund fået tingene løst igennem de seneste 50 år. Man ser de her udfordringer i alle lande, og det er trods alt noget bedre at være ældre i Danmark end i for eksempel Frankrig eller Storbritannien. Så et eller andet sted er jeg ret sikker på, at vi nok skal få det løst.”

Alligevel har Jes Søgaard svært ved at forestille sig, at borgerne ikke kommer til at opleve visse offentlige forringelser.

”Jeg ønsker bare, at de her serviceforringelser, eller hvad man skal kalde dem, bliver gennemført i en åben dialog med befolkningen – at man ikke fedter den af på personalet, så det bliver op til dem at forklare det for borgerne,” siger han.

Mekaniske tal

Når FOA, KL og Finansministeriet ser frem mod 2030, benytter de det, der kaldes ’mekaniske fremskrivninger’. Det vil groft sagt sige, at et barn under 6 år og en ældre over 80 år vil være forbundet med den samme arbejdsopgave i 2030, som tilfældet er i dag. Derfor er der også bred enighed om, at der er brug for mange flere ansatte i både plejesektoren og på det pædagogiske område.

Men de mekaniske fremskrivninger tager ikke højde for en række forskellige ting, som kan trække i positiv eller negativ retning. Grundlæggende fordi vi ikke ved med sikkerhed, hvor meget vægt de skal tillægges, og hvad der bliver besluttet fra politisk side.

På positivsiden kan man forestille sig, at flere ansatte i plejesektoren fremover kommer på fuldtid. Men også forskellige former for effektiviseringer, et begreb som ’sund aldring’ og velfærdsteknologi kan spille hver sin rolle:

Positivsiden

Effektiviseringer
”Det er utrolig vigtigt, at man skelner mellem gode og dårlige effektiviseringer,” siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.
 
De dårlige effektiviseringer er, når man presser de ansatte til at arbejde hurtigere og skærer på kvaliteten. Omvendt kunne en god effektivisering være, når der etableres flere selvstyrende teams, der i større grad kan tilrettelægge arbejdet selv. Eller hvis det rent faktisk lykkes at gennemføre en afbureaukratisering, der kan mærkes.
 
Der ligger altså et potentiale i at få fremtiden til at hænge bedre sammen med effektiviseringer. Men det må ikke ske ved at overlade meget af ansvaret til de pårørende, mener FOAs formand, Mona Striib:
 
”Til gengæld har vi brug for, at der er frivillige, der tager hånd om ensomhed. Når ældre sidder ensomme og kukkelurer, er det i virkeligheden sygdomsfremkaldende,” siger hun.
 
Sund aldring
De fleste har været så heldige at opleve, at deres forældre har haft et bedre helbred end deres bedsteforældre havde i en tilsvarende alder. Og tendensen ser ud til at fortsætte.
 
Det har ført til begrebet ’sund aldring’. Men det er usikkert, hvor meget vægt man kan tillægge sund aldring i et samfund, hvor vi generelt bliver ældre og ældre.
 
”Selve begrebet sund aldring er jo lidt af en selvmodsigelse. For efterhånden som man bliver ældre, oplever alle svækkelse og flere sygdomme,” siger Kaare Christensen, der som professor ved SDU har beskæftiget sig med aldringsforskning.
 
Spørgsmålet er derfor, om ældre fremover vil være syge og plejekrævende i en længere periode mod livets afslutning. Eller om antallet af plejekrævende år er konstant eller mindre. Og det er især de to første scenarier, der har potentialet til at presse sundhedsvæsnet ud over kanten.
 
Velfærdsteknologi
Det pibler frem på danmarkskortet med forskellige løsninger og eksperimenter med velfærdsteknologi.
 
Også på sosu-uddannelserne bliver det mere almindeligt med ’digitech-linjer’, hvor man bliver bedre klædt på til fremtidens plejetilbud. Det har samtidig den fordel, at dem, der rent faktisk skal arbejde med den nye teknologi i praksis, bliver en del af udviklingen.
 
Samtidig har erfaringerne fra coronapandemien rykket ved især den ældre del af befolkningen, når det gælder digitale løsninger:

”Der kom en tendens til, at man godt kunne finde på at bruge virtuel behandling, simpelthen fordi vi ikke turde tage til lægen. Det arbejdskraftreducerende element blev mere fremherskende, end det har været tidligere, og der er ingen tvivl om, at det vil være en af løsningerne på fremtidens udfordringer,” siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.
 
Fra deltid til fuldtid
26 kommuner er i øjeblikket i gang med at afprøve redskaber og metoder, der skal gøre det attraktivt at gå op i tid.
 
Det sker med projektet ’En fremtid med fuldtid’, som blandt andre FOA er dybt involveret i.
 
Målet er, at indsatsen både kan løse problemerne med rekruttering og for den enkelte betyde øget arbejdsglæde samt flere penge på bundlinjen, også i forhold til pensionsopsparingen. Der er bred enighed om, at det bliver et af de vigtigste områder, når det handler om at ruste plejesektoren til fremtiden.
 
I samme boldgade bliver der i øjeblikket drejet på andre knapper, som for eksempel skal få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.
+
På negativsiden tegner der til at komme flere kronikere og flere demente blandt de ældste:

Negativsiden

Demente og kronikere

Når det gælder demens, er der en god og en dårlig nyhed.

”Der er et meget klart mønster i, at vi fungerer intellektuelt bedre og bedre. Og vi ankommer til høj alder med bedre og bedre hoveder,” siger SDU-professor Kaare Christensen.

”Så når man ser på det for os som individer, er risikoen for at blive dement faldende. Men det overskygges af, at der kommer nogle kæmpe årgange fra 1940'erne, der lever længere og dermed har længere tid til at udvikle demens. Det ser altså godt ud for hver af os, men for samfundet ser det krævende ud.”

I forhold til det fysiske helbred er der både positive og negative takter for den ældre generation. Mange er i relativ god form, men flere end tidligere er også overvægtige. Og flere har overlevet kræft, hvilket umiddelbart er positivt, men ofte betyder det også et langt forløb med rehabilitering, som kan indebære et stort plejebehov.
+

Nyt arbejdsmarked

FOA er blandt andet gået aktivt ind i arbejdet med at få flere på fuldtid. Det sker for eksempel sammen med KL i indsatsen ’En fremtid med fuldtid’.

”Vi fokuserer på, at vi i årene fremover får et fuldtidsarbejdsmarked med et arbejdsmiljø, hvor man kan holde til at være – og ikke et deltidsarbejdsmarked,” siger FOAs forbundsformand, Mona Striib.

Hun henviser til, at det er langt mere normalt, at social- og sundhedsansatte arbejder på deltid end på fuldtid. Og det samme gælder omkring halvdelen af pædagogerne.

”Sammen med vores lokalafdelinger skal vi prøve at vise, hvordan man på en og samme tid kan bede folk om at arbejde mere og give dem et bedre og mere meningsfyldt arbejdsmiljø, hvor man kan få lov til at udfolde sin faglighed. Og der vil samtidig udvikle sig nogle karriereveje,” siger Mona Striib.

Det hjælper ifølge FOAs formand også på det faglige udbytte, når flere kolleger arbejder flere timer – i forhold til at få endnu flere kolleger, der arbejder deltid. Ikke mindst fordi man bruger mere tid sammen med et afgrænset antal kolleger og mindre tid på oplæring og overleveringer.

Jes Søgaard supplerer: 
”Arbejdet med borgerne i plejesektoren har om noget været topstyret – og noget tyder på, at man godt kan påvirke tilbøjeligheden til at tage flere timer, hvis der i højere grad er selvledelse,” siger han og opfordrer til at tage et opgør med de lokale ledelser, som ofte foretrækker deltidsansatte, fordi det gør det nemmere at få vagtplanerne til at hænge sammen.
21.700

nye sosu-medarbejdere skal ansættes frem mod 2030 i kommunerne.

FOA

Kommissioner skal arbejde

Den type opgør kunne for eksempel komme fra arbejdet i nogle af de kommissioner, der findes og opstår i disse år. For eksempel er der Robusthedskommissionen, hvor også Mona Striib sidder med. Den skal kigge på, hvordan der sikres mere personale og mere tid til de såkaldte kerneopgaver i sundhedsvæsnet.

Der kommer også en sundhedsstrukturkommission og et prioriteringsråd, der skal kigge på, om der er nogle af de opgaver, det offentlige leverer i dag, som slet ikke skal leveres.

”Og så sætter vi vores lid til en ny ældrelov, som kan komme til at betyde, at vi organiserer plejen på en anden måde, så vi kan slippe fri af det største pres fra registreringer og dokumentation, som måske i virkeligheden slet ikke er nødvendige,” siger Mona Striib.

Selvom det ser udfordrende ud, har hun også en grundlæggende tro på, at vi som samfund finder en holdbar løsning, når man kigger frem mod 2030.

”De yngre generationer er vokset op i fremgangstider, hvor man hele tiden har kunnet sige ’send flere penge’. Og på en eller anden måde har der været råd til det. Men nu vender bøtten. Nu skal vi gøre noget andet for, at tingene hænger sammen. Og kan vi det? Ja, det kan vi da! Jeg tror på, at vi nok skal lykkes med det,” siger FOAs formand.

Flere unge og ældre

  • På baggrund af tal fra Danmarks Statistik skønnes det, at der i 2030 vil være over 4.500 flere børn under 6 år.

  • Der vil desuden være omkring 161.000 flere ældre over 80 år – sammenlignet med 2020.

  • Det giver ifølge Finansministeriet en efterspørgsel på 10.400 sosu-hjælpere og 9.500 sosu-assistenter i 2030 sammenlignet med 2019.

  • FOAs egne beregninger viser, at der skal ansættes godt 21.700 nye social- og sundhedsansatte frem mod 2030

Kilde: Finansministeriet og FOA

+

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev