Højere mindsteløn, flere penge på fritvalgskontoen og en ekstra lille luns gennem en ny pensionsaftale.
Det er blot tre af de overskrifter, der stjal billedet, da arbejdsgivere og lønmodtagere søndag præsenterede det første og meget vigtige forlig i de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster.
Og det var helt ventet. Efter et voldsomt år med rekordhøj inflation og øgede priser på alt fra energi til fødevarer, var kravet om højere lønninger på forhånd løbet med al opmærksomhed. Og det nævnte de to forhandlingsledere også ved præsentationen:
”Jeg er ret sikker på, at reallønnen er genoprettet i løbet af de næste to-tre år,” sagde Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal og lønmodtagernes chefforhandler som i CO-industri.
”Det er en historisk dyr overenskomst. Men den er også ansvarlig,” supplerede Lars Sandahl Sørensen, der er direktør i Dansk Industri.
Aftalen omfatter 230.000 lønmodtagere, der især er beskæftiget i industrien. Og det er traditionelt den aftale, der sætter kursen for de øvrige forlig på det private arbejdsmarked – herunder de tæt på 3.400 privatansatte, stemmeberettigede FOA-medlemmer.
Og i FOA er næstformand Thomas Enghausen afklaret, før han i de kommende dage tager plads ved forhandlingsbordet.
”Nu kender vi den overordnede ramme for de forhandlinger,” noterer han.
Aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri sikrer som minimum de privatansatte en lønstigning på fire procent – men dertil kommer, at de også forhandler lønforhøjelser lokalt på de enkelte arbejdspladser.
Fritvalgskontoen er et af de redskaber, der tages i brug for at sikre lønforhøjelsen. Her øges andelen fra 7 til 9 procent. Tilsvarende skal arbejdsgivernes bidrag til den enkeltes pensionsopsparing stige fra 8 til 10 procent, mens lønmodtagernes falder fra 4 til 2. Og så stiger mindstelønnen med 4,50 kroner i timen både i år og næste år.
Men puslespillet består af mange flere brikker. For eksempel stiger lærlingenes løn med 8 kroner i timen, barselsorlov med fuld løn forlænges med fire uger – to uger til begge forældre – og medarbejderne vil også få fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse mod hidtil 85 procent.
De ugelange forhandlinger blev nærmest fra første dag forstyrret af den nye regerings forslag om at afskaffe store bededag. Det har ikke mindst lønmodtagerne protesteret over, og FOAs formand Mona Striib er blandt de mange, der har spået, at regeringens tyveri af en fridag i sidste ende kan være afgørende for, om der bliver stemt ja til de private overenskomster, eller om det ender med en storkonflikt.
Ganske som ventet er store bededag ikke nævnt i aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri. Parterne havde på forhånd understreget, at den sag skal afgøres på Christiansborg og ikke over et forhandlingsbord. Og det gentog de på pressemødet:
”Dansk Metal har vi lige som mange andre forbund reageret på regeringens forslag og blandet os i høringsrunden. Men spørgsmålet om store bededag hører ikke til her,” sagde Claus Jensen, mens Dansk Industris førstemand afviste, at bededagsforslaget reelt er en gave til arbejdsgiverne, fordi det sikrer mere arbejdskraft:
”Det er ikke os, der er kommet med forslaget om at afskaffe store bededag. Og i dette forløb har det nærmest været som en hund i et spil kegler, sagde Lars Sandahl Sørensen.
Aftalen er toårig og gælder frem til 1. marts 2025. men først skal den altså vedtages af både arbejdsgivere og lønmodtagere sammen med alle de øvrige forlig på det private område, der venter de kommende dage.