Annonce

Ina Henriksen er gået ned på vogndækket med Rasmus for at aflevere ham til moren, der står klar på Lyø.

Tema: Snapshot

Søstærk pædagogik i Sydfynske Øhav


Under corona flyttede flere børnefamilier til øerne syd for Fyn. Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor genoptaget en ordning, hvor børnene bliver hentet i institution og skole i Faaborg og fulgt med færgen hjem til Lyø og Avernakø. Pædagogisk assistent Ina Henriksen og hendes kollega skaber en hyggestund på færgen – med nysgerrige passagerer som tilskuere.

Annonce

Første stop Lyø. Ina Henriksen er gået ned på vogndækket med Rasmus for at aflevere ham til moren, der står klar på Lyø. Mens en traktor og fire biler kører fra borde, fortæller Ina om Rasmus’ dag i Børnehuset Sundbrinken, hvor hun arbejder om formiddagen. Rasmus er det eneste barn på Lyø, de syv andre børn i ledsageordningen bor på Avernakø. Heidi Lundsgaard

Af Thomas Bjerg
Journalist

Annonce

I Børnehuset Sund - brinkens garderobe hjælper pæ - dagogisk assistent Ina Henriksen ø-børnene med at blive klar, inden turen går mod færgen.
De cykler en kilometer hen til færgelejet med op til fire børn i hver ladcykel.
På med huen. I Børnehuset Sundbrinkens garderobe hjælper pædagogisk assistent Ina Henriksen ø-børnene med at blive klar, inden turen går mod færgen. Inas kollega, Laila Eskildsen, er gået hen til friskolen for at hent de to ældste børn. Det kræver overblik at få alt tøj og alle ting med – og få talt med kolleger om børnenes dag. Lidt efter cykler de en kilometer hen til færgelejet med op til fire børn i hver ladcykel.

Ø-ledsagerordningen

  • Faaborg-Midtfyn Kommune har genstartet en ordning, hvor op til otte børn ledsages til Lyø og Avernakø.
  • Tidligere stod en pensionist for det, men i marts 2021 ansatte kommunen en pædagog og en pædagogisk assistent 15 timer om ugen. Begge arbejder også i Børnehuset Sundbrinken, hvor seks af børnene går.
  • Udgiften på 336.000 kroner dækker løn og pendlerkort til færgen samt køb af to ladcykler.
  • Forældre afleverer selv børn i institution og skole i Faaborg om morgenen.
  • Tilbuddet gælder alle børn i kommunen, men personalet kan kun afhente børn på skoler og institutioner i Faaborg by. 
+
Ina og Laila har parkeret ladcyklerne bag den lille færgeterminal og gør klar til at gå ombord på Faaborg III.
Klar til afgang. Ina og Laila har parkeret ladcyklerne bag den lille færgeterminal og gør klar til at gå ombord på Faaborg III. Sejltiden til Lyø og Avernakø er 70 minutter. I dag har de kun ansvaret for fire børn – de andre er hjemme med sygdom.
Der bliver tegnet med farveblyanter
Pædagogik i offentligt rum. Færgen har passeret den lille Bjørnø, og nogle børn laver figurer af papir, pinde og garn, mens andre laver perlekæder. På gulvet leger Rasmus med plus-plus’er, som Ina Henriksen henter i de to skuffer i hjørnet. Indimellem trøster hun børn, der er trætte. ”Det mest udfordrende er, at vi er omgivet af mennesker, der holder øje med vores arbejde. Der bliver kigget på os, hvis børnene bliver uvenner eller ikke kan falde til ro. Fra starten gjorde vi det klart for børnene, hvad man gør og ikke gør i det offentlige rum, og rutinerne skaber tryghed,” siger hun.
Der leges på gulvet af færgen
. Gustav Killander er far til Gerda og Vegard. Han er med på færgen i dag, fordi et af børnene er ringet hjem på grund af sygdom
Far-tur. Gustav Killander er far til Gerda og Vegard. Han er med på færgen i dag, fordi et af børnene er ringet hjem på grund af sygdom. ”Det er en fantastisk ordning – uden den kunne vi ikke bo på Avernakø, for det ville tage os fem timer at aflevere og hente. Desuden er Ina og Laila superdygtige, og børnene får meget tid med voksne,” siger han.
Børnene får frugt og madder som det første i færgesalonens hjørne, der er reserveret til ledsageordningen
Eftermiddagsmad. Børnene får frugt og madder som det første i færgesalonens hjørne, der er reserveret til ledsageordningen. Med normalt otte børn på ni kvadratmeter i et offentligt rum gælder det om at undgå, at børnene går sukkerkolde.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev