Pædagogik i offentligt rum. Færgen har passeret den lille Bjørnø, og nogle børn laver figurer af papir, pinde og garn, mens andre laver perlekæder. På gulvet leger Rasmus med plus-plus’er, som Ina Henriksen henter i de to skuffer i hjørnet. Indimellem trøster hun børn, der er trætte. ”Det mest udfordrende er, at vi er omgivet af mennesker, der holder øje med vores arbejde. Der bliver kigget på os, hvis børnene bliver uvenner eller ikke kan falde til ro. Fra starten gjorde vi det klart for børnene, hvad man gør og ikke gør i det offentlige rum, og rutinerne skaber tryghed,” siger hun.

Far-tur. Gustav Killander er far til Gerda og Vegard. Han er med på færgen i dag, fordi et af børnene er ringet hjem på grund af sygdom. ”Det er en fantastisk ordning – uden den kunne vi ikke bo på Avernakø, for det ville tage os fem timer at aflevere og hente. Desuden er Ina og Laila superdygtige, og børnene får meget tid med voksne,” siger han.

Eftermiddagsmad. Børnene får frugt og madder som det første i færgesalonens hjørne, der er reserveret til ledsageordningen. Med normalt otte børn på ni kvadratmeter i et offentligt rum gælder det om at undgå, at børnene går sukkerkolde.