Der er behov for markante forbedringer på det specialiserede socialområde. Det er kendt stof – også for landets politikere. Men det halter med konkret handling.
Vi ventede længe på en evaluering af hele området, som social- og ældreminister Astrid Krag satte i værk. På baggrund af evalueringen udformede den tidligere regering udspillet ’Et ligeværdigt liv’, som skulle løfte området.
Dette skulle sikre, at borgerne igen kan blive mødt med tilbud, som er specialiseret i at tage sig af netop deres handicap, sygdom eller misbrug. En specialisering, som er en forudsætning for at understøtte den nye psykiatriplan. Men forhandlingerne om det specialiserede socialområde kom aldrig i gang. Og så kom valget.
Imens lever borgere på det specialiserede socialområde under forhold, hvor de bunkes sammen i botilbud på tværs af diagnoser og visiteres til og fastholdes i forkerte støttetilbud, som ikke er gearet til at hjælpe dem bedst muligt. Det viser en FOA undersøgelse blandt 2.000 medlemmer, der arbejder inden for området. Her angiver 84 procent af de ansatte, at arbejdspladsen modtager borgere, den ikke er rustet til at håndtere.
Handling på det specialiserede socialområde bør derfor stå øverst på den nye regerings to do-liste. Vi skal sikre, at de mest sårbare borgere bliver visiteret til de rette tilbud med de rette kompetencer, så vi sikrer dem et værdigt liv og giver de ansatte de rette rammer til at bruge deres faglighed.