Social- og sundhedshjælper:
Har aldrig fortrudt skiftet

Det var lidt tilfældigt, at social- og sundhedshjælper og forflytningsvejleder Annette Thomsen skiftede fra et job i en kommune til virksomheden Privatplejen, der tilbyder pleje og omsorg i tre kommuner i Jylland.

”Jeg søgte bare et job, jeg vidste faktisk ikke, at lønnen var så meget højere i det private,” siger hun.

Læs også: OK23: Er du privatansat? Så er det nu, du skal nå at indsende krav

Da Annette Thomsen begyndte i Privatplejen i 2016, steg hendes timeløn med 11 kroner i forhold til timelønnen i det kommunale.

”Lønnen i det offentlige er slet ikke i samme kategori som på det private område, for oveni månedslønnen indbetaler Privatplejen syv procent på en fritlønskonto. Pengene fra den konto får vi udbetalt to gange om året – i januar hvor de fleste har det svært økonomisk efter julen, og i juli hvor mange gerne vil kræse lidt ekstra om børnene,” fortæller Annette Thomsen.

Som tillidsrepræsentant følger hun med stor interesse de kommende overenskomstforhandlinger på det private område og spår, at der bliver pres på for at få arbejdsgiverne til at betale mere til fritlønskontoen:

”Den er virkelig populær, ikke mindst nu hvor alting stiger,” siger hun.

Min leder lytter til mig
Virksomheden Privatplejen har henved 105 ansatte i plejen. Annette Thomsen kører ud til borgere i Svenstrup og Skalborg syd for Aalborg og er med egne ord en ’aftenpige’.

”Det passer mig bedst at komme ud til borgerne om aftenen. Derfor betyder det meget, at min leder lytter til mig.”

Ligesom lederen også lyttede, da Annette Thomsen var blevet bidt i hånden af en borgers hund og udviklede en fobi.

”Jeg har altid tjek på flugtvejene hos borgere med store psykiske problemer, så de ikke kan komme bag på mig. Men lige her med hunden blev jeg bange, og så var det rart, at der blev taget hensyn fra min leders side,” siger Annette Thomsen.

Hun oplever også, at lederen har forståelse for, at hun skal bruge tid på det faglige arbejde:

”Hun siger altid, at jeg bare skal tage til de møder, jeg finder relevante. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg skiftede til det private,” understreger Annette Thomsen.

Teknisk serviceassistent:
Glad for det fleksible

39-årige Aslak Poulsen var næsten færdig som serviceøkonom, da han blev fristet af et mere frit liv først som barchef og senere som frivillig ved en række festivaler.

”For 11 år siden var der en, som spurgte, om jeg ikke ville have penge for mit arbejde, og siden har jeg været ved DGI Byen, som driver kultur- og konferencecentret Øksnehallen i København,” fortæller Aslak Poulsen.

’Øksne’ er et gammelt ord for okse, og i slutningen af 1800-tallet kunne der stå op imod 1.600 stykker kvæg i Øksnehallen klar til slagtning. I dag er det mennesker, der holder til i den store brunstensbygning.

”Vi bygger scener op til konferencer og koncerter, fester, fotoudstillinger og loppemarkeder,” siger Aslak Poulsen. Han nyder fortsat en fri tilværelse og bestemmer selv, hvornår han vil på arbejde:

”Jeg er ikke fastansat, men tager de vagter, der passer ind i mit liv. Jeg kan rigtig godt lide, at vi har så stor en fleksibilitet. Nogle af mine kolleger arbejder for eksempel rigtig meget i et halvt år, og så rejser de sydpå i seks måneder og vender tilbage igen, når pengene er brugt op.”

Senest har Aslak Poulsen arbejdet med at bygge pallereoler i Øksnehallens lagerrum:

”Om sommeren er der ikke mange koncerter og konferencer i Øksnehallen, men ledelsen gør meget ud af at forsøge at skaffe os arbejde alligevel. I praksis arbejder jeg fuldtid hele året rundt,” fortæller han.

Tilfreds med lønnen

I en del af coronatiden var Øksnehallen omdannet til vaccinecenter, og her sørgede Aslak Poulsens arbejdsgiver for, at medarbejderne fik job som p-vagter:

”Det var godt nok kedeligt arbejde, men jeg sætter stor pris på, at ledelsen hele tiden gør noget for at give os beskæftigelse,” siger han.

Lønnen klager han heller ikke over, og så fremhæver han, at ansatte i DGI Byen får flere penge til ferie end mange andre. Ferietillægget for de ansatte er nemlig på syv procent af den ferieberettigede løn, mens den på mange andre arbejdspladser ligger omkring 1-2 procent, fortæller Aslak Poulsen, der også er tillidsrepræsentant.

”Den højere feriepengesats passer godt til vores sæsonlignende arbejde,” siger han.

Pædagogvikar:

Giver nye muligheder

Jeannette Rohde Nielsen, 48 år og fra Bagsværd, har arbejdet på flere forskellige arbejdspladser, siden hun blev uddannet pædagog i 2008.

”Jeg har været på almenområdet og det specialiserede område og har også arbejdet på flere skoler, hvilket har givet mig en bred faglighed,” fortæller hun.

Det seneste år har Jeannette Rohde Nielsen været pædagogvikar ved Personalegruppen A/S, som hjælper institutioner med vikarer på hele Sjælland.

”Personalegruppen har en app, hvor der bliver slået vagter op. Her kan man læse, hvornår vagten er, hvor længe den varer, hvilken målgruppe der er tale om og institutionens beliggenhed. Jeg kan også selv gå ind i appen og stille mig til rådighed om aftenen, og så kommer der ofte en besked næste morgen ved 7-tiden med en vagt, som jeg kan vælge at tage,” siger Jeannette Rohde Nielsen.

Hun kan godt lide selv at bestemme over sin arbejdstid, og som vikar prøver hun nye områder:

”Jeg har faktisk aldrig arbejdet i en vuggestue før og tænkte, at det ikke var noget for mig. Men så prøvede jeg det en dag, og nu tager jeg næsten kun vagter i vuggestuer,” smiler hun.

Vi skal klare os selv

Jeannette Rohde Nielsen kan godt savne kolleger og det sociale samvær på en arbejdsplads, men hun ser også fordele i ikke at være fastansat:

”Friheden er rar for mig. Når jeg kommer i institutionerne, kan jeg ofte mærke på stemningen, at det faste personale er pressede. Det pres er jeg ikke en del af på samme måde som vikar,” siger hun.

Hun er også glad for Personalegruppen som en arbejdsgiver, der altid står klar med hjælp og opbakning, hvis der opstår krævende situationer. Og så understreger hun, at det som vikar er vigtigt at være omstillingsparat.

”Vi er ansat til at dække huller. Af og til kommer jeg i den samme institution flere gange og får en form for bekendtskab med personalet, men som vikar er du meget overladt til at klare dig selv. Det gælder også for eksempel løn under sygdom, hvor vi skal søge sygedagpenge, og det er meget bøvlet,” fortæller Jeannette Rohde Nielsen.

Hun oplever, at fagforeningen også tit er forvirret i forhold til medlemmer som hende og kan have svært ved at rådgive om rettigheder og muligheder.

”Det vil være rart, hvis vi som vikarer tilgodeses i de kommende overenskomstforhandlinger. Gerne, så vi får samme rettigheder og betingelser som fastansatte i forhold til løn, sygdom og pension. Men også, så der bliver en gennemsigtighed i forhold til regler og bestemmelser for både ansatte, vikarer, fagforeninger og a-kasse. Det vil gøre det nemmere at navigere.”