Sidste sommer sagde Lars Bacher sit job op i Danske Bank. Han havde arbejdet i bankverdenen i 35 år og ville prøve noget andet.

De første måneder gik med at føre valgkamp, for Lars Bacher sad i byrådet i Allerød Kommune for Det Konservative Folkeparti og ville gerne genvælges. Det blev han, og dagen efter valget spurgte han sine følgere på Facebook, hvad han så burde bruge kræfterne på.

”Så var der én, der skrev, at skovbørnehaven Nydningen manglede folk, og et par dage senere begyndte jeg som vikar,” fortæller Lars Bacher.

De efterfølgende måneder var Lars Bacher i børnehaven mellem to og fire dage om ugen.

”Jeg blev virkelig godt modtaget. Kollegerne var lidt nysgerrige og undrende overfor mit karriereskift, og børnene spurgte, hvorfor jeg var sådan en gammel mand!” ler Lars Bacher, der fylder 57 år i denne måned.

Fik god hjælp af kollegerne

Lars Bacher har god indsigt i børneområdet, fordi han sidder i Børne- og Skoleudvalget i Allerød Kommune, alligevel blev han overrasket over mødet med virkeligheden i en daginstitution:

”Jeg var imponeret over den professionalisme, som personalet har. De har et særligt blik for dynamikkerne mellem børnene og fanger hurtigt, hvis et barn har udfordringer,” siger Lars Bacher.

”Det var også interessant at opleve, hvordan medarbejderne bruger sproget i arbejdet med børnene. Som når en pædagog siger til et barn: ’Du kan se, at han bliver ked af det, når vi tager hans bil. Derfor skal vi ikke gøre det.’”

Da vikarjobbene i Nydningen begyndte at ebbe ud i foråret, søgte Lars Bacher arbejde på demensplejehjemmet Mimosen i Allerød.

”Min første opgave var at skifte ble på en beboer. Jeg var bange for, om jeg kunne klare det – både fysisk og mentalt – det er en meget intim situation, og jeg er jo fuldstændig amatør på området. Men jeg tænkte på, hvordan jeg selv gerne ville behandles i den situation og fik god hjælp af kollegerne,” siger Lars Bacher.

Han har stor ros til personalet på Mimosen:

”Der er rigtig meget, jeg ikke ved noget om, og så er det godt, at man har så mange dygtige kolleger. Man skal jo lige lære, hvordan man gør.”

Ligesom i børnehaven lagde han på plejehjemmet mærke til, hvordan medarbejderne brugte sproget i mødet med borgerne:

”Personalet forklarer hele tiden, hvad de gør. Jeg har aldrig oplevet nogen, der talte hen over hovedet på de ældre,” siger han.

Læs også: Fra sundhedschef til hjælper-elev: “Jeg vil have et meningsfuldt job tæt på borgeren”

Lars Bacher har oplevet samværet med børnene i børnehaven og de ældre på demensplejehjemmet som meget givende.

”På plejehjemmet sad jeg for eksempel en dag og gav en beboer mad. Jeg talte til borgeren om løst og fast, og ved måltidets slutning bemærkede jeg med et blink i øjet, at nu kunne borgeren godt sige tak for mad. Og lige pludselig sagde den her demente beboer ’Ja, TAK!’ Så var den dag jo reddet. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at hjælpe et andet menneske,” siger Lars Bacher.

Selv om han netop er begyndt i et fast job som pædagogmedhjælper i specialskolen Skolen ved Skoven, har han tænkt sig stadig at tage vagter på plejehjemmet af og til:

”Der er en virkelig god kultur på den arbejdsplads. Ingen bagtaler hinanden eller brokker sig, og man tager ekstravagter og prøver at dække ind for hinanden ved sygdom, så beboerne ikke hele tiden skal forholde sig til nye mennesker.”

”Vi hører ofte, at alt er den rene elendighed indenfor ældreområdet, men det er ikke det, jeg har oplevet. Tværtimod er stemningen på Mimosen hyggelig, og jeg har mødt nogle virkelig sjove og spændende mennesker på det sted. Kollegerne har et fantastisk humør, et par af kvinderne kan for eksempel finde på at tage kjole på og danse rundt. Medarbejderne gør et virkelig godt stykke arbejde, som jeg har kæmpe respekt for. Jeg bliver helt ydmyg af at møde sådan nogle mennesker.”

Taler uanstændigt om nydanskere

Lars Bacher håber, at flere som ham vil være med til at tale børne- og ældreområdet op:

”Jeg synes, vi skal italesætte alt det positive fremfor kun det negative. Det budskab gælder også fagforeningerne, som har en tendens til at tale tingene ned. Hvis vi fortsætter den fortælling, ender det jo med at blive til virkelighed – det kan vi allerede se med optaget til uddannelserne på velfærdsområdet, som er faldet meget” siger han.

Lars Bacher vil også gerne være med til at tale nydanskere på arbejdsmarkedet op:

”Dem jeg har mødt for eksempel på Mimosen, gør det virkelig godt. De har en menneskelig tilgang til borgerne, som gør, at jeg tænker, at de godt må passe mig, når jeg bliver gammel. Og hvad ville vores plejesektor være uden dem – det er simpelthen uanstændigt, som man taler om dem,” mener han.

På sine forskellige arbejdspladser det seneste år har han haft mange gode snakke med kollegerne om velfærdspolitik, som han kan tage med tilbage til byrådet, når der skal tiltrækkes nye medarbejdere til området og forhandles budgetter.

Hans økonomi har ændret sig med skiftet til pædagogmedhjælper, men det var et bevidst valg for familien, og Lars Bacher har fået mange henvendelser fra andre, der har også lyst til at prøve noget nyt.

”Jeg har fået mange positive kommentarer fra mennesker, som synes, at mit valg er interessant. Ingen har været negative. Jeg kan ikke rådgive andre, men alene fortælle, hvordan jeg har oplevet mit skifte, og det har været godt,” understreger Lars Bacher.