Dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet – ofte i fysisk krævende job – skal have mulighed for at trække sig, inden de bliver helt nedslidte.
Sådan lød baggrunden for det pensionsudspil, som regeringen fremlagde i august 2020.
Et år efter – 1. august 2021 – kunne de første så søge om at kunne få lov at trække sig tilbage 1, 2 eller 3 år før deres oprindelige folkepensionsalder.
Blandt de første
En af dem, der søgte tidlig pension som én af de allerførste, var social- og sundhedsassistenten Kirsten Jensen.
Kirsten har været på arbejdsmarkedet, siden hun var 16 år – som avisbud, i en vuggestue, i en pølsevogn og som rengøringsassistent. Som 20-årig i 1977 kunne hun så søge ind på sygehjælperuddannelsen. Efter det var hun i hjemmeplejen, på hospital og på plejehjem. Først som sygehjælper og siden 1997 som social- og sundhedsassistent.
Kirsten Jensen sendte sin ansøgning om Arne-pension af sted i starten af august sidste år. Og allerede den 15. i samme måned fik hun et positivt svar tilbage. Hun havde ret til tidlig pension.
En sten faldt fra hendes hjerte, fortalte Kirsten Jensen dengang til Fagbladet FOA. Og i dag har hun ikke fortrudt et eneste sekund, siger hun. For da kalenderen skiftede fra 2021 til 2022, gik hun sammen med de første 3.700 andre officielt på Arne-pension.
”Jeg har nu fyldt livet ud med gode ting. Og jeg har slet ikke fortrudt. Især ikke når jeg taler med mine gamle kolleger. For jeg havde ikke overskud til mere,” siger Kirsten, som var ramt af stress og var deltidssygemeldt i sin sidste tid på arbejdsmarkedet.
Nu er dagene proppet med fritidsaktiviteter og tid til familien, fortæller Kirsten.
”Jeg danser zumba to gange om ugen, og jeg tager mig af mine børnebørn. Vi har en farmor-dag. Jeg læser, ser fjernsyn, går ture og synger i gospelkor. Jeg kan være impulsiv og tage på ture, for jeg skal ikke op på arbejde dagen efter,” siger hun.
Ikke alle har haft et ligeså nemt ansøgningsforløb, som Kirsten havde. Flere har haft problemer med at fremskaffe dokumentation for deres mange år på arbejdsmarkedet. 13.400 personer har enten fået afslag eller mangler svar på deres ansøgning.
260 af de afviste har været igennem klagesystemet, viser en opgørelse, som
Ankestyrelsen har lavet for Fagbladet 3F pr. 28. juni 2022. De hyppigste klager drejer sig om manglende dokumentation, oplyser styrelsen.
”Jeg har snakket med flere af dem, som har fået afslag,” fortæller Kirsten Jensen.
”Og det er jeg ked af på deres vegne. For mig gik det jo nemt med at søge med hjælp fra FOA. Jeg var en af dem, der var heldig at komme igennem,” siger hun.
For at fremskaffe dokumentation må mange forbi Rigsarkivet. Da muligheden for at søge tidlig pension åbnede i august sidste år, havde arkivet en behandlingstid på 9-12 måneder. I dag er den én måned.
Minister: Særdeles godt tilfreds
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skriver i et skriftligt svar til Fagbladet FOA, at han er 'særdeles godt tilfreds' med antallet af personer, der har fået retten til tidlig pension tildelt. Han medgiver dog, at datagrundlaget i nogle tilfælde ikke har været godt.
”Det, at de har muligheden for at trække sig værdigt tilbage, før de er slidt ned, giver en enorm tryghed som ikke fandtes før. Det er fuldt fortjent, og det er jeg selvsagt særdeles godt tilfreds med.”
”Nogle troede ikke, at det var muligt at definere en retfærdig rettighed ud fra objektive kriterier. Det har vi så vist godt kan lade sig gøre. Men det indebærer selvfølgelig nogle valg. Blandt de første årgange af ansøgere, som kom ud på arbejdsmarkedet i 1970’erne, har data ikke i alle tilfælde være lige gode. Netop derfor valgte vi også, at ansøgere kan få talt de perioder med, hvor der ikke eksisterer registeroplysninger, hvis de selv kan dokumentere dem,” siger Peter Hummelgaard og tilføjer, at han følger implementeringen tæt.
Opdateret med skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)