”Jeg har altid drømt om at blive skuespiller, og noget skulle jeg jo leve af, mens jeg søgte ind på skuespillerskolerne. Jeg blev derfor pædagogmedhjælper.
En dag, da jeg var faretruende nær de 30 år, gik det op for mig, at jeg nok aldrig kom ind på en af skolerne, og at jeg måtte skifte livsbane. Heldigvis havde jeg i alle årene elsket at være medhjælper, men jeg vidste også, at jeg ville mere og andet end det.
Jeg har nok altid været typen, der har stillet mig op på en ølkasse og ment noget og forsøgt at ændre på det, jeg enten har tænkt var uretfærdigt eller kunne gøres på en bedre måde. Ret hurtigt fik jeg derfor den idé, at jeg inden for ti år ville lede en daginstitution.
Jeg startede med at være arbejdsmiljø- og siden tillidsrepræsentant for at få foden inden for i det berømte maskinrum, og det var ret åbenlyst: Jeg kunne lide det. Jeg kunne lide at have ansvar, have indflydelse, have en stemme og få mulighed for at forandre noget. Jeg blev konstitueret leder tidligere, end jeg havde regnet med, og allerede året efter blev jeg fastansat leder i Børnenes Verden. Min drøm og ambition gik i opfyldelse. Tilmed inden for de ti år.
Jeg blev ramt, da det ikke lykkedes at blive skuespiller, men det blev også en driver i forhold til at bevise mit værd. I dag er min drivkraft en anden. Nu bliver kræfterne brugt på at forsøge at være en god leder. En, der lytter. En, der fokuserer på efteruddannelse og kompetenceløft. En, der prøver at udfordre ’det vi plejer’. Og så insisterer jeg på, at en børnehave ikke kun er et sted, der forbereder børnene på at komme i skole, men først og fremmest på at lære at være menneske.”