”Som ung var jeg fysisk meget aktiv og tog en uddannelse som idrætslærer på universitetet i Syrien, hvor jeg kommer fra. Jeg nåede at arbejde i mange år med børn og unge, inden jeg flygtede til Sverige og siden endte i Danmark. Her skulle jeg starte forfra med at lære dansk og falde til.

Læs også: Social- og sundhedsassistentelev Christian Dam: ”Jeg skulle bare være her i tre uger”

Min uddannelse kunne ikke bruges, så jeg overvejede at læse til fysioterapeut, men det ville kræve, at jeg tog både HF og fire års uddannelse. Det var uoverskueligt med små børn og et nyt sprog. I stedet blev uddannelsen til pædagogisk assistent en vej til en ny måde at bruge mine kompetencer og få et meningsfuldt job.

Jeg bor i Faaborg med min mand og vores to piger. Jeg kom meget i deres børnehave, da de gik der, og da jeg skulle i praktik, var jeg heldig at få en plads der. Det var en stor hjælp, for jeg var endnu ikke så god til dansk, så det var rart at være et sted, som jeg kendte. Det har været hårdt at tage uddannelsen, fordi jeg både skulle træne dansk og de pædagogiske kompetencer, men jeg har fået virkelig god støtte fra lederne på begge mine praktiksteder.

Læs også: Fra skuespillerdrøm til pædagogisk leder: Martin skiftede spor

I 2020, midt i coronaen, blev jeg færdig, og efter mange forgæves ansøgninger, også til job langt væk, blev jeg vikar i den børnehave, hvor jeg var i praktik. Først bare nogle få timer og på tilkald, men i marts 2021 fik jeg et årsvikariat.

Nu får jeg lov til at fokusere på krop og bevægelse, og det er så dejligt. Hvis jeg ser et barn, der har det svært med balancen, tegner jeg en streg på gulvet og går med barnet i hånden. Når vi har gjort det mange gange, kan vi begynde at gå på forhindringer. Og så pludselig en dag kan barnet selv balancere på en bom. Dét giver så meget mening for mig.”