Pensionerede pædagogiske medarbejdere, der egentlig har trukket sig tilbage, ledige pædagogiske assistenter, pædagogstuderende og deltidsmedarbejdere, der kan tage flere timer. 

Der er brug for alle kræfter i de danske dagtilbud og skoler, når op imod 100.000 ukrainske flygtninge  og måske endda flere - de fleste af dem kvinder og børn - kommer til Danmark i den kommende tid. 24.000 har allerede søgt om ophold, 12.000 af dem er børn. 

Sådan lød det fredag på et pressemøde, hvor udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) opjusterede forventningen til, hvor mange der vil komme til Danmark på flugt fra krigen i Ukraine. 

"Vi står foran en meget stor opgave med at modtage de nye medborgere. Så mange mennesker på så kort tid - det har vi aldrig nogensinde prøvet før. Der skal findes pladser i børnehaver, der skal findes praktiserende læger og de skal have et sted at bo," sagde Mattias Tesfaye, der pegede på, at opgaven ville blive fordelt imellem kommunerne, da "der simpelthen er grænser for, hvor mange børnehaveklasser en enkelt kommune kan oprette". 

Samtidig lovede han, at der vil følge penge med fra staten, når opgaven i kommunerne skal løses. 

Læs også: Ukrainsk sosu-assistent: ”Danskernes hjælp fylder mit hjerte med glæde”

Og det kommer til at stille store krav i de danske dagtilbud og skoler, sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). 

"På dagtilbudsområdet er vi endnu mere udfordrede, end vi er på skoleområdet i forhold til at modtage så mange ukrainske børn, for her er rammerne allerede væsentligt udfordret," sagde hun og understregede, at det ikke ville være forsvarligt at indlemme de nytilkomne ukrainske børn i de eksisterende rammer. 

Lige som på skoleområdet understregede hun, at man også på dagtilbudsområdet vil arbejde på et modtagespor til de ukrainske børn. Det vil sige, at de ikke indlemmes i de eksisterende grupper, men at der oprettes grupper for sig. 

"Men vi er udfordrede af, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft i forvejen. Og så har vi selvfølgelig en udfordring på sprog," sagde hun og kom med en appel til kommunerne, nemlig om at ansætte de pædagogiske assistenter, den eneste gruppe blandt de pædagogiske medarbejdere, hvor der stadig er en lille procentandel ledighed.  

"Jeg vil ovenpå de to turbulente coronaår, vi har haft, ønske, at både daginstitutioner og skoler havde haft tid til at sunde sig. Det har været en rigtig hård tid med stor omskiftelighed, og der er løbet mange ekstra kilometer for at bringe børn og unge tørskoet igennem coronatiden. Vi ved godt, hvor hurtigt skole- og daginstitutionssektoren har løbet, og vi håber og tror på, at vi er klar til at tage den her opgave også." 

Læs også: 3 gode råd til at tale med børn om krigen i Ukraine

Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA, ser på prognoserne med bekymring, men også som en opgave, som de pædagogiske medarbejdere gerne vil være med til at løse. Økonomien og ressourcerne skal dog følge med. 

"Der er ingen tvivl om, at det er en gigantisk opgave for dagtilbuddene, også set i det lys, at fremskrivningerne allerede i forvejen viser, at der kommer 42.000 ekstra børn i dagtilbud i løbet af de næste 10 år. Allerede nu har kommunerne svært ved at rekruttere," siger han. 

"Opgaven er desuden på ingen måde mulig at løse inden for den nuværende økonomiske ramme i kommunerne."

Læs også: Ingen panik: Krigen i Ukraine æder ikke din PenSam-pension

"Det er alle mand på dæk. Men husk nu at tage medarbejderne med i strategien, så vi er sikre på, at de bliver lyttet til. Medarbejderne er pressede på arbejdspladserne, de har ikke nået at trække vejret efter corona, inden den her opgave kom til," siger han og understreger, at det vil være oplagt at få dagplejerne med i løsningen af opgaverne. 

"Med små trygge børnegrupper og få børn vil det være helt oplagt at tænke både dagplejen og stordagplejen ind i at hjælpe de ukrainske børn ind i samfundet."