Annonce

En serviceassistent på en operationsstue

Serviceassistent til Skills: Jeg vil gøre op med fordomme om faget

For første gang kan serviceassistenter konkurrere med hinanden om at blive Danmarks bedste inden for deres fag, når der er DM i Skills i slutningen af april.

Annonce

”Jeg vil gerne have slået den fordom ned, at vi kun gør rent. Jeg vil gerne bevise, at det ikke passer, hvad folk siger. Det er en kæmpe ære at blive udvalgt til at konkurrere og få lov at vise, hvad vi serviceassistenter laver,” siger serviceassistent Jesper Løvig Kanstrup.  Tonny Foghmar, AUH

Af Signe Højgaard
Journalist

Annonce

Serviceassistent Jesper Løvig Kanstrup bliver en af de første serviceassistenter i Danmark, som skal konkurrere om at blive den bedste til sit fag, når der er danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser, DM i Skills 2022.

Han blev uddannet serviceassistent i september sidste år og blev opfordret af sin leder og uddannelsesvejleder til at stille op i konkurrencen, som bliver afholdt i den vestsjællandske by Høng den 28. – 30 april 2022.

”Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil gøre op med fordomme om at være serviceassistent. Jeg vil gerne vise, hvor bredt faget er,” siger han og fortæller, at 20 procent af hans arbejdstid består af rengøring. 

Læs også: Vinderne af DM i Skills skreg af glæde

Løber til traumekald og hjertestop
Hovedparten af hans arbejdstid går med andre opgaver end rengøring, som for eksempel at lave forflytninger og køre med patienter, der skal til røntgen eller CT-scanning. 
Derudover tager han imod helikopteren og løber til hjertestop eller traumekald, hvor han blandt andet står for at klippe tøjet af patienter og gøre dem klar til at komme i en CT-scanner.

Syv minutter inde i interviewet med Fagbladet FOA bipper Jesper Løvig Kanstrups alarm højlydt, så han må skynde sig til et traumekald. 

Da han ringer tilbage, fortæller han, at de er 12-13 medarbejdere, der bliver tilkaldt til sådan et traumekald. Der er blandt andet en traumeleder, et hold af forskellige læger og sygeplejersker, en sekretær, og en serviceassistent, der har en særlig certificering til traumekald. 

”Vi arbejder ligeværdigt sammen, når vi står derinde. Vi er et team. Det er en fed følelse, og det er fedt at være med til at gøre en forskel,” siger han.

Læs også: Ret til tidlig pension: Det betyder regeringens udspil for dig

Når der er et traumekald, er hans opgave blandt andet at være med til at spænde patienten forsvarligt fast på det board, som patienten skal ind i CT-scanneren på, og han hjælper med at vende patienten, så patienten kan blive undersøgt grundigt for skader. Til sidst står Jesper Løvig Kanstrup også for at flytte patienten forsvarligt over i en seng, og transportere patienten til den rette afdeling.

”Det er vigtigt, at vi kender hinandens opgaver, og det er noget vi øver. Det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde,” siger han.

Løfter i flok

Det gode samarbejde mellem de forskellige faggrupper er noget af det Jesper Løvig Kanstrup sætter allermest pris på i sit arbejde. Det gælder også de knap så akutte opgaver, hvor han oplever, at de forskellige faggrupper er gode til at tage over for hinanden, hvis en faggruppe har mere travlt end en anden.

”Vi løfter i flok, og det er fedt at være en del af et team, hvor der ikke bliver gjort forskel. Til gengæld synes jeg vi serviceassistenter kan blive overset lidt i medierne. Man glemmer, hvor mange forskellige faggrupper, der er på et sygehus som for eksempel også radiografer, bioanalytikere og sekretærer. Vi er afhængige af hinanden - og vi hjælper hinanden,” siger han.

Var tidligere souschef

Inden han blev ansat på Skejby Sygehus for tre år siden, var han souschef i et supermarked. Her begyndte han som elev 10 år tidligere og fik efterhånden mere og mere ansvar og længere arbejdstid. 

”Jeg kunne rigtig godt lide arbejdet, men jeg var så uheldig at gå ned med stress. Jeg kunne ikke holde til at arbejde 70-80 timer. Jeg forsøgte at komme tilbage. Men det gik ikke. Jeg tog en drastisk beslutning og sagde op uden at have noget på hånden. Den chef, jeg havde, ville gerne beholde mig, så jeg blev i to måneder, mens jeg fandt ud af, hvad jeg ville,” fortæller han.

Et job med mening

Han kiggede efter jobmuligheder, der ville give størst mening for ham.

”Jeg har altid godt kunnet lide at tale med mennesker. Min far foreslog portør, men det var der ikke rigtig noget, der hed. I stedet fandt min kone og jeg et jobopslag for serviceassistenter på traumeafdelingen. Det kunne jeg godt se mig selv i,” fortæller han. 
Han blev ansat som ufaglært i et år, inden han tog uddannelsen, der varer godt et år med løn undervejs. Undervejs er han også blevet far. 

Selv om jobbet som serviceassistent indeholder kald til både hjertestop og patienter, der har været ude for ulykker, så oplever Jesper Løvig Kanstrup, at det giver mindre stress og større livskvalitet.

”Hvis jeg stadig arbejdede 70 – 80 timer, havde jeg ikke set meget til min datter. Jeg bliver heller ikke ringet op, når jeg har fri med mindre, der er sygdom blandt kollegerne. Tidligere fik jeg 15-20 opkald på en dag. Når jeg har fri, så har jeg fri. Det er ikke mange episoder, jeg tager med hjem fra arbejde,” siger han.

Fedt at gøre en forskel

Det skyldes blandt andet, at der er en stor opmærksomhed fra hospitalet side på, at medarbejdere får bearbejdet svære situationer ved at tale dem igennem. Heldigvis er der flere positive end svære situationer. 

”Det er fedt at være med til at gøre en forskel. Det er fedt at gå fra en vagt, hvor patienten har klaret det godt. Men når patienterne ikke overlever, og hvis det er børn, så er det ekstra hårdt,” siger han og tilføjer, at der er en god introduktion til opgaverne, og at man ikke bliver kastet ud i noget, man ikke er klar til.

”Jeg er blevet forberedt rigtig grundigt. Man starter med at blive kaldt ud til opgaver, der er stille og rolige. Og man må gerne sige, hvis der er opgaver, der kommer til at påvirke én for meget,” siger han. 

En ære at repræsentere faget

Jesper Løvig Kanstrup håber, at han med sin deltagelse ved DM i Skills kan få flere til at få øjnene op for fagets alsidighed. Til Skills er der en kategori for serviceassistenter med speciale i hospitals-service. 

Og selv på et hospital er der stor forskel på, hvad serviceassistenter laver afhængigt af, om de er ansat på et sengeafsnit, en akutmodtagelse, en kræftafdeling eller andre steder på hospitalet, pointerer Jesper Løvig Kanstrup. Nogle serviceassistenter har flere rengørings- og hygiejneopgaver end han har, og andre har flere opgaver med eksempelvis madhåndtering 

”Jeg vil gerne have slået den fordom ned, at vi kun gør rent. Jeg vil gerne bevise, at det ikke passer, hvad folk siger. Det er en kæmpe ære at blive udvalgt til at konkurrere og få lov at vise, hvad vi serviceassistenter laver,” siger han.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev