Statsministeren kom med lovende meldinger om ældreområdet i sin nytårstale med løftet om en ny ældrelov, der skal "Lade medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter ... Og de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver."

Det lyder godt og simpelt – og som noget, jeg i mange år har kaldt på. Men det kræver meget af politikere og organisationer som FOA, KL og de, der repræsenterer de ældre. Det kræver mod at lægge mærkesager og krav væk i iveren for at få et tydeligt aftryk i den endelige lov, og det kræver mod at tænke helt nyt. Men det er nødvendigt.

Loven må ikke blive en udbygning af de eksisterende love og regler, så vi får endnu et lag af retningslinjer, der skal følges, og dokumentation, der igen skal laves på en ny måde – oven på det bureaukrati, der allerede eksisterer i dag. Vi har en chance for at bygge fremtidens ældrepleje, hvor tidstyranni og lange beslutningsgange er væk, hvor medarbejderne har større ansvar og frihed til at løse opgaven i dialog med den ældre.

Vi skal gøre det rigtigt – og min og FOAs holdning er, at loven skal skabes i et møde mellem de to mennesker: den ældre og den ansatte. Det starter med spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig? Loven skal skabe rammerne for, at det møde får de bedst mulige betingelser.

Det større ansvar vil kræve stor faglighed blandt medarbejderne i ældreplejen – den faglighed ved jeg er til stede, og jeg tror på, at vi med mere frihed vil skabe et bedre arbejdsmiljø, så flere vil søge ind i og blive i faget.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.