I de halvandet år, coronapandemien har buldret løs, har vi gjort mere og bedre rent i ældreplejen, på skolerne og i dagtilbuddene end nok nogensinde tidligere.

Og det har virket. Det er lykkedes at begrænse smitteudbrud blandt ældre og børn ved at sikre en grundig rengøring. Det er også lykkedes at hæmme en række andre smitsomme problemer, vi slås med i hverdagen. Det burde selvfølgelig mane til eftertanke og få myndighederne til at fastholde fokus på den rengøring, som har virket så godt. Men så heldige er vi ikke.

En ny rapport viser, at to tredjedele af kommunerne enten forventer at vende eller allerede er vendt tilbage til samme udgiftsniveau på rengøringsområdet som før covid-19.

Det er hul i hovedet. I stedet burde fokus være på at fastholde hygiejnestandarden og uddanne endnu mere personale i at levere hygiejnisk rengøring. Det ville have en stor samfundsgavnlig effekt. Før corona mistede omkring 3.000 patienter livet om året på grund af en hospitalserhvervet infektion.

Jeg tænker, at flere kunne have overlevet, hvis hygiejnen havde været bedre.

Knap 10 procent af det samlede budget for indlagte patienter på sygehusene dækker over infektionssygdomme, og det koster hvert år samfundet 1,2 milliarder kroner. Halvdelen af danske virksomheders korttidssygefravær skyldes almindelige smitsomme sygdomme, og 40 procent af forældres fravær skyldes små børns infektioner. Det er alt sammen noget, vi kan gøre bedre ved at investere mere i rengøringen på plejecentrene, skolerne og i dagtilbuddene.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.