Annonce

penge

Tema: OK21

OK21: Se, hvor mange kroner du stiger i løn de næste tre år


OK21 giver de ansatte i regioner og kommuner en lønforhøjelse på 5,02 procent over de næste tre år. Mange FOA-medlemmer får også en ekstra grundlønsstigning og penge fra andre lønpuljer. Men hvad betyder det egentlig i kroner og øre?

Annonce

En kommunalt ansat teknisk servicemedarbejder på løntrin 19 stiger eksempelvis 1.482 kroner i løn og 240 kroner i pension om måneden, hvis FOAs medlemmer stemmer ja til overenskomsterne ved urafstemningen. Colourbox

Af Ida Østerlund
Journalist

Annonce

Uanset om du er portør, dagplejer eller på anden vis regionalt eller kommunalt ansat, er der flere penge på vej ind på din konto som følge af de nye overenskomster. 
 
Alle ansatte i regioner og kommuner får over de næste tre år en lønstigning på 5,02 procent. Mange FOA-faggrupper får derudover også en grundlønsstigning og penge fra andre puljer, for eksempel lavtløns- og rekrutteringspuljen.
 
Men hvad det reelt betyder for beløbet på lønsedlen, kan være svært at tyde. Derfor har FOAs overenskomstafdeling beregnet, hvor meget 28 udvalgte FOA-faggrupper i regioner og kommuner er steget i løn og pension ved overenskomstperiodens udløb. 
 
OBS. Beregningerne er gennemsnitlige, lavet ud fra en 37-timers arbejdsuge i område 0 og beregnet på baggrund af de forventede lønstigninger. Hvis du er på deltid, er lønstigningen tilsvarende mindre.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev