I weekenden landede en overenskomstaftale på det regionale område - fire tillidsfolk giver her deres mening om den til kende. Fra venstre: Henrik Hast, Kate Flenting, Morten Kelsen og Jesper Priskorn.
Iben Gad, Malte Kristiansen, Tobias Stidsen og Lars Aarø
Af
Simone Kjølbye-Dam
Journalist
Af
Astrid Graugaard Ingemann
Journalist
Ligesom de kommunalt ansatte kan serviceassistenter, portører, ambulancefolk, ansatte i psykiatrien og alle andre 142.000 medarbejdere inden for det regionale område se frem til en lønstigning på 5,02 procent over de næste tre år.
Det er nemlig et af hovedpunkterne i den nye overenskomstaftale for det regionale område, som landede lørdag omkring middagstid. Udover lønstigninger er der afsat penge til en såkaldt strategipulje samt en lavt- og ligelønspulje.
Fire tillidsvalgte i regionerne deler her deres reaktion på aftalen. Flere havde håbet på at få lidt mere i lønposen end de 5,02 procent, men de ved også, at corona-situationen har gjort forhandlingerne vanskelige.
Henrik Hast, tillidssuppleant og portør på Hovedortocenteret, Region Hovedstaden
"Et kilo kartofler koster jo det samme, uanset om man er højtlønnet eller lavtlønnet," siger portør Henrik Hast, der havde håbet, at lønstigningen blev givet i kroner og øre fremfor procenter.
Iben Gad
“Jeg er ikke overrasket over aftalen - det ligner jo umiskendeligt den aftale, man lavede for kommunerne i sidste uge. Det er svært at sige noget klogt om lønstigningen på 5,02 procent i disse corona-tider, for et eller andet sted kan jeg godt se, at vi står med en dårlig sag i forhold til, at rigtig mange mennesker har mistet deres levebrød - det gør det svært at råbe op om, at man vil have mere i løn,” siger Henrik Hast og fortsætter:
“Jeg havde dog håbet, at lønstigningerne var blevet givet fra bunden, så dem, der i forvejen får mindst, fik de højeste lønstigninger. Eller at man havde udmøntet lønstigningen i kroner og øre fremfor procenter - det havde været bedre. For et kilo kartofler koster jo det samme, uanset om man er højtlønnet eller lavtlønnet. Der er mange af mine yngre kolleger, som, jeg synes, får alt for lidt i løn. Så for deres skyld, kunne jeg da godt have håbet på et bedre resultat.”
“Det er klart, jeg synes, det ville have været rimeligt, for vi har været en del af frontpersonalet under corona-pandemien. På den anden side, er jeg godt klar over, at samfundsøkonomien er presset af den her krise, så jeg kan sagtens forstå, at det måske ikke lige er tiden til at få højere lønstigninger, end vi har fået.”
-Lavt- og ligelønspuljen, som blev etableret ved OK18, fortsætter med den nye overenskomstaftale. Hvad tænker du om det?
“Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ - og det er godt, at puljen bliver videreført. Netop fordi jeg synes, at der er behov for, at de lavtlønnede får mere i løn. Men jeg havde selvfølgelig gerne set, at puljen havde været større. For jeg tror desværre, at der er alt for lidt i puljen til, at det virkelig batter og kommer til at gøre en forskel.”
Morten Kelsen, tillidsrepræsentant og paramediciner, Præhospitalt Center Næstved, Region Sjælland
"Det er vigtigt for os, at der bliver skrevet noget ind i overenskomsten om vores pauser," siger paramediciner Morten Kelsen.
Tobias Stidsen
”Jeg tænker, at resultatet af forhandlingerne er fair nok. Det er selvfølgelig altid rart at få noget mere, men set i lyset af, hvilken økonomisk situation landet er i og kommer til at være i for fremtiden, så er det vel meget fair, at man ikke begynder at slås for at få de helt vilde forhandlinger på plads. Jeg mener ikke, at man midt under en pandemi skal stille sig op og bede om at få de helt store lønstigninger. Det må man bare acceptere,” siger Morten Kelsen.
-Hvad er din generelle dom over overenskomstforhandlingerne?
”Jeg er overordnet tilfreds med resultatet. Men det, som bekymrer os i øjeblikket på hele ambulanceområdet, er forholdet omkring vores afvikling af pauser,” siger Morten Kelsen og fortsætter:
”Vi får jo betalt vores pauser, det gør man i hele sundhedsvæsenet, men vi har rigtig svært ved at få afviklet dem. Vi ligger på landevejene, så det er vigtigt for os, at vi kan komme hjem og få vores halve times pause.”
”Det er vigtigt for os, at der bliver skrevet noget ind i overenskomsten om vores pauser. For ambulanceområdet er det en utrolig stor hjørnesten at blive enige med regionen om afvikling og retten til afholdelse af en pause på en 12 timers vagt eller en 24 timers vagt for eksempel. Det er et stort problem for os. Så det er en af de ting, det handler rigtig meget om. Mit håb er, at der kommer en mere skarp formulering på, hvordan man afholder pauser - for det er lang tid at køre 12 timer uden nogen former for pause.”
Kate Flenting, tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent på neurologisk afdeling på Herlev Hospital, Region Hovedstaden
"Hvis jeg skal kigge på, hvad der kommer i lønningsposen, så hedder det jo ikke ligeløn til alle," siger sosu-assistent Kate Flenting.
Malte Kristiansen
”Generelt set er det jo fint, at vi har fået det samme som i kommunerne, men hvis jeg skal kigge på det rent forhandlingsmæssigt med den forventning og den forhåbning omkring det, der har været snakket om, så er det jo peanuts,” siger Kate Flenting.
Med situationen taget i betragtning er resultatet at forvente, men Kate Flenting ville stadig have ønsket, at lønstigningerne skete i kroner og øre i stedet for procenter.
”Jeg tror, jeg har regnet mig frem til, at de nye lønstigninger, når de tre år er gået, vil give mig 416 kroner ekstra om måneden før skat. Det er jo ikke noget, du kan se på din lønseddel. Der er jeg nødt til at sige, at vi bliver trådt på igen. Igen - fordi lønstigningen er i procenter og ikke i kroner og øre,” siger Kate Flenting og fortsætter:
”Så jeg kan godt forstå, hvis folk bliver fortvivlede og synes, det er fuldstændig meningsløst med den her kamp, for der kommer jo ikke noget ud af det. Det er helt, helt tydeligt. Der sker ikke noget, før vi får ændret det. Det gør der simpelthen ikke.”
”Hvis vi kigger på situationen, så er det jo flot, at vi får en lønstigning på trods af de økonomiske omstændigheder. Coronasituationen koster, og vi kommer til at se et kæmpe økonomisk smæk i fremtiden. Så det er et flot resultat, og det er godt, at det har kunnet lade sig gøre, at vi har fået en ny overenskomst med en stigning i lønnen. Men hvis jeg skal kigge på, hvad der kommer i lønningsposen helt overordnet, så hedder det jo ikke ligeløn til alle. Det er vi desværre ikke kommet et skridt nærmere.”
Jesper Priskorn, fællestillidsrepræsentant og plejer i Psykiatrien ved Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland
"Havde vi kunnet protestere, så tror jeg, vi havde gjort det," siger plejer i psykiatrien Jesper Priskorn om lønstigningen på 5,02 procent.
Lars Aarø
“Jeg tænker, at den aftale, der er landet, er meget forventelig, når man kigger på aftalerne for staten og kommunerne. Selvfølgelig så vi gerne, at lønstigningen havde været endnu højere, men i det mindste synes jeg, det er rigtig godt, at regionerne får den samme lønstigning som kommunerne denne gang - til forskel fra overenskomstaftalen i 2018,” siger Jesper Priskorn.
Han håber, at lønstigningen kan være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde inden for det regionale område.
-Hvad tror du, dine kollegaer siger til aftalen?
“Jeg tror, de accepterer den. Vi befinder os i en situation, hvor vi ikke rigtigt kan protestere, så det er en overenskomst, vi bare må tage med. Havde vi kunnet protestere, så tror jeg, vi havde gjort det. Gået på gaden og råbt om bedre løn. For selvom det er glædeligt, at vi får samme lønstigning som de kommunalt ansatte, så bliver vi spist af med sølle fem procent over tre år. Det er jo ikke ret meget - særligt ikke når man tænker på, hvordan vi under coronakrisen har stået i forreste række og knoklet som gale og taget ekstra-vagter på ekstra-vagter.”
-Hvad tænker du om, at lønstigningen gives i procenter og ikke kroner og øre?
“Man har jo i årevis snakket om, at man gerne vil have lønforhøjelse i kroner og øre frem for procenter, uden at der er sket noget som helst. Så det kommer ikke bag på mig. Men vi havde da gerne set, at udfaldet havde været et andet. Det ville have være langt mere fair. Det er da uretfærdigt, fordi dem, der tjener mindst, får mindst - og det rammer jo os.”