Annonce

Portrætbillede af Reiner Burgwald

Debat 

Klumme: Sorger og glæder i en pandemitid


Heldigvis bor vi i et godt lille land. Livet er stadig værd at leve, og coronapandemien vil gå over ligesom Trump-æraen, skriver sektorformand Reiner Burgwald.

Annonce

“Verden har brug for levedygtige demokratiske samfund, og den største fejl, vi kan begå, er at tage demokratiet for givet, skriver Reiner Burgwald. Malte Kristiansen

Af Reiner Burgwald
Sektorformand

Annonce

Populismen viser sit grimme ansigt mange steder i verden, men jo ingen steder så
væsentligt som ’over there’. Trump blev i 2016 valgt ind af en uhellig alliance af lønmodtagere, millioner af socialt dårligt stillede samt amerikanere, som var – og stadig er – trætte af eliten. 
Han sikrede de rigeste skattelettelser, byggede mure i såvel reel som i overført betydning og nærede had og polariseringen i et i forvejen splittet land. Trump vil måske hurtigt være fortid, men hans ’værdier’ vil leve videre blandt 70 millioner
amerikanere, hvis ikke der sker et opgør med den ekstreme ulighed, der kendetegner USA.
 
Verden har brug for levedygtige demokratiske samfund, og den største fejl, vi kan begå, er at tage demokratiet for givet. Heldigvis bor vi i et godt lille land. Livet er stadig værd at leve, og coronapandemien vil gå over ligesom Trump-æraen. 

Joe Biden vil underskrive Paris-aftalen og dermed sikre, at USA bidrager til løsning af
verdens største og farligste krise. 

I FOA forbereder vi os på overenskomstforhandlingerne i 2021. Vi gør det i en solidarisk ånd, så vi i fællesskab kan sikre et fornuftigt resultat, der med statsgaranti ikke vil tilfredsstille alle, men forhåbentligt løfter nogle af de vanskelige problemer, nogle af vores faggrupper slås med. 

Læs også: Tillidsfolk tilfredse med højere lønstigninger end i staten – men hvorfor gives den i procenter?

Julen og solhvervet står for døren og bringer lys 
og glæde i en pandemisk tid. Lad os tro på, at lyset vil skinne klarere og med større styrke til gavn for menneskeheden i 2021. 

Solidaritet er fagbevægelsens rodnet og skal også i årene, der kommer, bære fremtiden.

Glædelig jul og godt nytår til jer alle.
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev