Jeg har tilbudt min hjælp som social- og sundhedsassistent på Vendelbocentret, selvom jeg ikke har været på gulvet i syv år.

Jeg har løbende fået meldinger om, at der mangler folk på centret. Omkring 30, hvilket svarer til halvdelen af medarbejderne, er jo sendt hjem, enten fordi de er syge med corona, eller fordi de har symptomer på det. Derfor har det været svært at dække vagtplanen samtidigt med, at der er et enormt pres på personalet.

Jeg har aftalt med Vendelbocentret, at jeg skal komme ind og hjælpe i weekenden, for i hverdagene kan det ikke hænge sammen med mit job som fællestillidsrepræsentant.

Min vagt startede klokken 15. Jeg oplevede, at flere borgere har svært ved at forstå, hvorfor de skal blive på deres egne stuer og ikke må komme ud i fællesarealerne, hvor de plejer at være. Mange af borgerne har jo en eller anden grad af kognitiv svækkelse, og derfor har de svært ved at forstå, hvorfor de bare skal sidde inde ved sig selv. Så vi brugte ret meget tid på at forklare dem det og følge dem tilbage på deres stuer.

Og så er der de borgere, der har udvist symptomer og er testet, men hvor vi ikke har svar endnu. Inde hos dem skal vi have en hel dragt på. På resten af centeret har vi hele tiden mundbind og visir på, men på de stuer med isolerede borgere skal vi have et stort forklæde med lange ærmer, der bindes på ryggen og handsker samt mundbind og visir på.

Det er enormt besværligt at skulle have af og på hele tiden. Og så er det simpelthen så varmt at arbejde i. Det er ret hårdt for personalet.

Bare det at skulle have mundbind på hele tiden er enormt varmt og ubehageligt.

Generelt er det hårdt med alle de forholdsregler omkring rengøring. Man skal hele tiden huske at tænke sig om, spritte sig selv af og spritte alle flader af både inde hos borgerne og på fællesarealerne.

Jeg havde endnu en vagt på Vendelbocentret. Det med nærvær er svært, når vi er pakket ind i alle værnemidlerne.

Jeg havde en borger, som jeg skulle hjælpe. Jeg satte mig ned ved hende og prøvede at forklare, hvad jeg skulle ind og hjælpe med. Men borgeren sagde; hvorfor er du pakket ind i alt det udstyr, og jeg forklarede, at det var jeg nødt til, fordi der jo er nogle, der er syge her. Og hun sagde: kan du i det mindste ikke tage det af, når du er inde ved mig. Men det kan jeg jo ikke. Og hun endte med at blive sur på mig, og derfor kunne jeg ikke hjælpe hende med det, jeg skulle, og en anden var nødt til at træde til.

Jeg kunne ikke nå ind til hende, og det er måske en blanding af, at jeg er pakket ind i udstyret og så heller ikke kender hende, som de andre gør. Men jeg synes da, det var synd for hende, at hun skulle opleve den frustration. Det er desværre bare nødvendigt.

Mandag fik vi en melding om chikane. Eller det vil sige kommunen fik meldingen. 

Det jeg har hørt er, at en medarbejder har oplevet at blive råbt efter på gaden, og en enkelt medarbejder skulle også være blevet spurgt i en butik, ”Hvad laver du her, når du arbejder for kommunen.”

Det, synes jeg simpelthen, er ganske urimeligt. De mennesker står i frontlinjen og hjælper, og så bliver de straffet på den her måde.

Chikanesagen har fyldt igen i dag. Jeg har været med til at arbejde på, hvordan pressen skal informeres omkring det. Generelt har pressen fyldt meget for både mig og medarbejderne på Vendelbocentret den seneste uges tid. I weekenden holdt der sendebiler uden for plejecentret. Mandag erfarede jeg, at der var nogle journalister henne og ville snakke med medarbejderne. Det er altså et enormt stort pres for dem. De er jo både bekymrede for deres kolleger og under hårdt pres arbejdsmæssigt, så journalister oveni, det er lige en tand for meget.

3.000 ældre skal testes. Eller de bliver allesammen tilbudt og anbefalet en test. Der kører 20 biler med chauffør og en lægestuderende ud til alle de ældre i hjemmeplejen. De skal testes to gange. Det er et kæmpe stykke arbejde. Jeg har snakket med dem, der har været med til at planlægge det hele, og køreplanen har krævet mange kræfter at lave. Der er jo borgere, der ikke selv kan åbne døren, så det skal passe med, at hjemmeplejen er hos dem, når lægebilen kommer forbi. Der er virkelig blevet sat ind for at inddæmme smitten.

Jeg har talt med tillidsrepræsentanten på Vendelbocentret. Hun fortalte, at der er fem af de smittede medarbejdere, der enten er tilbage eller kommer tilbage i løbet af denne uge. Og så er der nogle beboere, der er på vej ud af isolation. Så det lysner heldigvis op.