Fredagsbaren på Liljens Pub på Rosenvænget i Randers har styrket sammenholdet mellem beboerne og skabt et mere familiært forhold, lyder det fra social- og sundhedshjælper Sofie Sørensen og social- og sundhedsassistent Christina Gregersen.
Iben Gad
Af
Astrid Graugaard Ingemann
Journalist
“Bare en citronvand,” siger 72-årige Thomas og tager plads på den ene af to høje barstole.
Der går ikke længe, før Per på 85 år slår sig ned på stolen ved siden af. Akkurat som de fleste andre fredage. Ligesom ethvert andet værtshus har Liljens Pub på Ældrecentret Rosenvænget i Randers også sine stamgæster.
“Jeg kommer her for de gode venner. Det er et godt sammenhold, vi har. Ikke, Thomas?” siger Per og ryster kærligt sin sidemakkers hånd.
“Jo, bestemt. Og så er det et godt afbræk fra hverdagen. Det kan jo godt gå hen og blive lidt ensformigt,” svarer Thomas smilende og løfter glasset med citronvand til en skål.
Netop det gode sammenhold oplever social- og sundhedshjælper Sofie Sørensen og social- og sundhedsassistent Christina Gregersen som den største gevinst ved fredagsbaren. Det er de to, der står bag initiativet, og de forklarer, at samværet og den gode stemning på Liljens Pub også har smittet af på dagligdagen.
“Der er blevet et mere familiært forhold, og flere af beboerne er begyndt at besøge hinanden på kryds og tværs af boenhederne. Fællesrummene er også blevet mere fyldte, og vi oplever, at de bliver siddende længere tid til måltiderne, fordi snakken går på en helt anden måde end tidligere,” siger Christina Gregersen.
Rosenvænget har 46 boliger fordelt på fire boenheder. Liljens Pub ligger i boenheden Liljen, men er for alle enhedernes beboere. Det har også fået nye venskaber til at spire.
Iben Gad
Et sted for alle
Ideen til Liljens Pub opstod, fordi der var et hjørne af plejecentret, som ikke blev brugt til noget, og det ville Sofie Sørensen og Christina Gregersen gerne lave om på. Målet var at skabe et rum, som kunne samle folk og være for alle - uanset, om man er dement, dårligt gående eller halvdøv.
“Og det er virkelig lykkedes med det her sted. Beboerne nyder at være her, og de spørger tit: ‘Er der ikke snart bar igen?’ Det er virkelig dejligt, for det viser, at det betyder noget for dem at komme her,” fortæller de.
“Skål, chef,” råber Per med det samme og løfter sin citronvand. Inger Kjærulff Bjerre bestiller også en, så hun kan skåle med. Hun plejer gerne at komme forbi, og hun er helt enig i, at fredagsbaren har gjort noget godt for Rosenvænget.
“Det har givet noget glæde og energi, at der er mulighed for at få et afbræk fra hverdagen. Det behøver jo ikke være kedeligt at bo på plejehjem - der kan godt være noget spas og ballade,” siger hun og understreger, at succesen også skyldes, at hele personalegruppen har bakket op om initiativet.
Hver fredag formiddag omkring klokken 11.00 åbner Liljens Pub. Fredagsbaren varer typisk en time til halvanden, og ofte fortsætter snakken og samværet om frokostbordet. Sofie Sørensen (tv) og Christina Gregersen (th) er virkelig glade for, at baren er blevet så stor en succes.
Iben Gad
Per på 85 år holder sig til ren citronvand i dag. Han har ikke været fuld siden sine unge dage, hvor han i en brandert kom til at køre ind i sine forældres hus på sin motorcykel.
Iben Gad
Der er aldrig nogen, der vakler hjem fra Liljens Pub, fordi de har fået en flyversjus for meget. Der bliver drukket med måde. “En enkelt flyver og så en bailey til at slutte af på,” som 85-årige Ruth siger. Andre nøjes med kakaomælk eller citronvand.
Iben Gad
Op til dans
Tonerne af ‘Skibet skal sejle i nat’ strømmer ud af højtalerne.
“Skal vi ikke have dig ud på dansegulvet, Ruth?” spørger Christina Gregersen den 85-årige og parkinsonramte Ruth. Hun sidder i kørestol, men plejer gerne at komme på benene, når der er udsigt til en dans. Denne formiddag er det med Per.
“Jeg dansede meget, da jeg var ung. Nu kan jeg så blive kørt rundt i kørestolen, og selvom det ikke er helt det samme, så minder det mig om dengang, jeg gik til bal på Havndal Kro,” fortæller Esther, som sidder med en flyversjus.
“Der plejede vi også at drikke dem her.” Hun smiler og løfter det lille glas med snaps og citronvand.
På mange måder gør Liljens Pub godt for de ældre beboere. Både fordi de får bevæget sig, når de som Ruth og Per tager en tur på dansegulvet. Og fordi det sociale samvær er rigtig godt for psyken og modvirker ensomhed, forklarer Christina Gregersen og Sofie Sørensen.
Iben Gad
Tid til de gode snakke
Det er ikke kun sammenholdet de ældre beboere imellem, der er blevet styrket af fredagsbaren. Relationen til personalet har også ændret sig til det bedre, fordi der er opstået et rum, hvor der er plads til andet end praktiske opgaver og pleje.
“Det har uden tvivl betydet noget for, hvordan de ser os. I en travl hverdag er der måske ikke lige tid til at sidde og snakke i ti minutter om gamle dage, men det kan vi her, og det betyder meget for dem. De får lys i øjnene og kan klukke af grin,” siger Sofie Sørensen.
Musikken fra jukeboksen, de forskelligt farvede lys ved baren og de fyldte glas påvirker uden tvivl stemningen og samværet. Akkurat som på ethvert andet værtshus.
“Der kommer nogle sjove og lidt bramfrie historier fra dengang, de var unge. Selv fra nogle af de fine damer. Så tænker man: ‘Hold da op, kom det fra dig.’ Og nogle af de ting, de fortæller, ville de aldrig fortælle, hvis man sad alene med dem i deres bolig. Så rummet gør virkelig noget,” siger Sofie Sørensen og Christina Gregersen.
At få Liljens Pub stablet på benene har været et fælles projekt, som alle har bidraget til. Baren er fra Christina Gregersens far, og også de pårørende er kommet med ting til Liljens Pub. Mange af beboerne er også kommet med vin eller andet spiritus, som de lige har haft stående hos dem selv. Noget af det eneste, der er købt til baren, er glasholderne, som hænger i loftet.
Iben Gad