”De første fem år af et menneskes liv er de vigtigste.”

Sådan lyder det fra Albertslund Kommunes borgmester Steen Christiansen (S), efter at kommunens byråd landede budgettet for 2020 og kunne meddele, at kommunen fra 2023 indfører minimumsnormeringer i alle kommunes dagtilbud uanset, hvad finanslovsforhandlingerne ender med.   

Aftalen betyder, at der vil være en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn i børnehaven, og at normeringerne vil være fuldt indfaset fra 2023.

Læs også: Flere kommuner indfører egne minimumsnormeringer

”Vi har fokuseret på den tidlige indsats i budgettet. Det er vigtigt, at vi har den kvalitet, der skal til for, at alle børn får mulighed for at folde deres fulde livspotentiale ud,” siger Steen Christiansen.

Politisk prioritering

Men minimumsnormeringerne kommer ikke uden en pris. Kommunen har skullet spare 65 millioner kroner, og det betyder ikke kun forældrebetaling for madordning i dagtilbud, men også nedskæringer på andre centrale velfærdsområder. 

Blandt andet skal der spares på 6-18-årsområdet, hvor det kommer til at gå ud over klub og SFO, blandt andet færre timer for klubmedarbejderne. Der vil være færre dagtilbud med udvidet åbningstid, og der vil komme en øget forældrebetaling i SFO’en.

”Det er en benhård politisk prioritering. Det er vi meget åbne omkring,” siger Steen Christiansen om den kritik, der har mødt beslutningen. Blandt andet at man ikke har løftet børneområdet, hvis pengene bare bliver flyttet fra 6-18-års området til 0-5-års-området.

Fra de store til de små

Man tager fra de store og giver til de små. Sådan lyder den kritiske version fra Niels Egelund, professor i pædagogisk psykologi ved DPU.

Læs også: Borgmester: Minimumsnormeringer behøver ikke koste forældrene kassen

”Det er selvfølgelig glædeligt for dagtilbudsområdet, men det er ikke uproblematisk at tage fra de store og give til de små. Det betyder dybest set bare, at det rammer senere,” siger Niels Egelund og understreger, at kommunerne selvfølgelig selv bestemmer, hvordan de fordeler deres ressourcer.

”Man skal bare vide, at det kommer med en pris. Mange af de børn, der vil have størst behov, når de når ud over førskolealderen, er de børn, der i forvejen er udfordrede. Beslutningen rammer de svageste,” siger Niels Egelund.

Tidlig indsats

Men det er uundgåeligt, at indførelsen af minimumsnormeringer går ud over andre vigtige velfærdsområder, lyder det fra borgmester Steen Christiansen, når der skal spares 65 millioner kroner.

”Det har været en voldsom spareøvelse. Derfor har vi valgt at prioritere ét område politisk, og det er den tidlige indsats,” siger Steen Christiansen.

”Vi skulle simpelthen finde de penge ud fra den filosofi, at hvis man giver børnene langt bedre forhold de første fem år af deres liv, så er de bedre rustede, når de når frem til folkeskolen. Men det ændrer ikke ved, at vi gennemfører besparelser og nedprioriterer andre områder i et vist omfang.”  

Politisk pres

Kurt Houlberg, de er professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, understreger, at der netop er tale om en prioriteringsopgave. 

Landets kommuner er under pres, blandt andet fordi der kommer flere ældre og flere børn, og fordi udgifterne til det specialiserede voksenområde stiger mange steder. Når kommunerne så beslutter sig for at indføre minimumsnormeringer i dagtilbud – som Albertslund, Herlev, Helsingør, Frederikssund, Frederiksberg, Slagelse og Horsens og flere andre har gjort – betyder det, at de skal finde penge på andre områder.

”Det betyder, at de lige nu står i en situation, hvor de prioriterer relativt mindre til nogle af de andre store serviceområder,” siger han.

Læs også: Børnefamilier demonstrerer igen: Vi kan ikke vente til 2025

Her er de tusindvis af forældre, der de seneste måneder er gået på gaden i protest mod de nuværende normeringer i daginstitutionerne og facebookgrupper som #HvorErDerEnVoksen med sine 40.000 medlemmer, ikke ligegyldige.

”Det har bidraget til, at det er et fokus, både i finanslovsforhandlingerne og lokalt i de enkelte kommuner. Men det betyder også, at de områder, der er mindre i fokus og mindre prioriterede ikke får et tilsvarende løft. Eller at der sker deciderede besparelser.”

Forhandlinger trækker ud

Forhandlingerne om næste års finanslov er i fuld gang, men er trukket ud. Blandt andet fordi Enhedslisten og SF har været uenige om, hvorvidt det var et ultimativt krav, at de lovbundne minimumsnormeringerne skulle gælde den enkelte institution eller blev opgjort på kommuneniveau. Det sidste sikrer i praksis ikke minimumsnormeringer i den enkelte institution.

I Albertslund kommune har man endnu ikke besluttet, hvad der sker, hvis kommunerne i næste års finanslov får ekstra midler til at øge normeringerne i deres dagtilbud. Det vil sige, om pengene kommer oven i den pulje, der allerede er afsat til minimumsnormeringer i det kommunale budget.  

”Det tager vi politisk stilling til, når vi ser, hvad der kommer ud af finanslovsforhandlingerne,” siger Steen Christiansen.