Langt om længe blev debatten om pensionsalder løftet op og tog fart. Nu handler det så om at få landet et holdbart resultat. Forudsætningerne for velfærdsforliget i 2006 holder ikke. 

Senest har det vist sig, at bevægelsen i såkaldt sund aldring og øget livstid har stået stille de seneste 10 år. FOA har i flere år arbejdet aktivt for en tretrins indsats. Der skal indføres differentieret folkepensionsalder i en model, der tager højde for antal år på arbejdsmarkedet og fag, der giver nedslidningsskader. 

Læs også: Halvdelen af FOAs medlemmer: Vi kan ikke arbejde til pensionsalderen

Desuden skal der indføres en ny og forbedret seniorførtidspension, som fra det fyldte 60. år skal give ret til seniorførtidspension ved væsentlig og varig nedsat arbejdsevne. Og så skal der ændres på kriterierne for tildeling af almindelig førtidspension uanset alder. 

Her har forslaget fra 63 forskellige organisationer været, at man selv skal kunne vælge mellem ressourceforløb/revalidering, fleksjob eller førtidspension, hvis arbejdsevnen er under syv timer om ugen.

Står disse forslag alene? Nej, bestemt ikke.

Vi skal i den grad investere i et bedre arbejdsmiljø, ordentlig normering, sporskifteredskaber, revalidering og uddannelse, der dur, så vi undgår, at så mange bliver ødelagte af arbejdet. 

Læs også: Herdis er ramt af gigt i hele kroppen: Lægens vurdering er ikke nok til en seniorpension

Det er sund fornuft, det er menneskeligt værdigt, og det er samfundsøkonomisk muligt. Prøv at lægge sammen, hvad der er forsvundet af skatteindtægter i skattely eller manglende inddrivelse af skat. 

Prøv at kigge på, hvad der er givet af skattelettelser – bare de seneste 10 år. Så JA, vi har råd til at gøre det bedre! Min stemme til valget her i foråret skal klart gå i den retning. 

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.