Alle landets kommuner har svømmehaller. Heldigvis for det. Nogle kommuner har overladt driften af dem til selvejende foreninger og enkelte til svømmeklubber.
Fælles for dem er, at kun meget få kommuner har en erklæret og besluttet strategi for brugen af hallerne, og det er sørgeligt. Fælles for hallerne er, at de har været dyre at bygge og er dyre i drift og vedligeholdelse.
Dette faktum gør det blot endnu mere uforståeligt, at man ikke kerer sig mere om deres anvendelse, end tilfældet er.
I Teknik- og Servicesektoren har vi altid ment, at kommunen og dens borgere lige så godt kan få så meget valuta som muligt for de penge, der er investeret i svømmehallerne.
De bør have lange åbningstider for offentlig adgang, de bør indgå i den kommunale rehabiliteringsindsats, og så bør de – undskyld udtrykket – svømme over med gode arrangementer og aktivitetstilbud.
Alt andet er både tåbeligt og ærgerligt og dybest set spild af kommunens penge. Nogle kommuner har set lyset og bruger deres svømmehaller aktivt og til gavn for borgernes sundhed og en målrettet forebyggelsesindsats.
I Teknik- og Servicesektoren har vi sat os for at undersøge de forskelle, der er i kommunernes brug af hallerne og håber, at vi hermed får skabt et godt grundlag for en konstruktiv dialog med kommunerne.
Det skylder vi borgerne og de medlemmer, der hver dag gør en kæmpe indsats for at gøre det til en god oplevelse at komme i hallerne.