Annonce

Torben Hollmann formand for social- og sundhedssektoren

Debat 

Klumme: Regionerne skal tage større ansvar


Der bliver ikke gjort nok fra regionernes side for at sikre,
at flere søger ind på social og sundhedsskolerne.

Annonce

Regionerne gør ikke nok for at sikre at flere søger ind på social- og sundhedsskolerne, mener sektorformand Torben Hollmann.  Jørgen True

Af Torben Hollmann
Sektorformand

Annonce

Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at vi mangler social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Og at vi kommer til at mangle endnu flere i fremtiden. Samfundet har en kæmpe interesse i, at vi sikrer, at fremtidens ældre kan få en værdig pleje.

Hvis der skal være nok medarbejdere til fremtidens stigende antal ældre, kræver det, at alle tager et ansvar.

FOA har sammen med kommunerne ved forhandlingsbordet i foråret taget et skridt på vejen mod at gøre det mere attraktivt at søge ind i faget ved at sikre lønstigninger gennem rekrutteringspuljen og ved at hæve elevlønningerne markant.

Det er imidlertid ikke kun i kommunerne, at manglen på social- og sundhedspersonale vil kunne mærkes i fremtiden. Også sygehusene vil få brug for flere social- og sundhedsassistenter. Det bekræftede Anders Kühnau fra Danske Regioner for få måneder siden.

Regionerne svigter det samfundsansvar, det er at uddanne tilstrækkelig social- og sundhedsassistenter.

Torben Hollmann, sektorformand.

Derfor er det paradoksalt, at regionerne ikke vil være med til at give social- og sundhedsassistenteleverne den samme løn som i kommunerne. Et tiltag, som kan være med til at få flere til at søge ind på landets social- og sundhedsskoler. 

Derudover tøver regionerne, som har været med til at lave uddannelserne, med at oprette flere praktikpladser på sygehusene. 

Èt er, at den manglende ansvarstagen kommer til at ramme sygehusene, når der pludselig ikke er personale nok, men regionerne svigter også det samfundsansvar, det er at uddanne tilstrækkelig mange social- og sundhedsassistenter.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev