Annonce

Mogens Bech Madsen

Debat 

Klumme: OK18: Tak for de mange forslag


Forhandlingerne for faggrupperne handler om de 0,35 procent, vi som sektorer har haft at gøre godt med.

Annonce

I alt har forbundet og sektorerne modtaget mere end 10.000 forslag til ny overenskomst. Formand for Pædagogisk sektor Mogens Bech Madsen takker for de mange forslag og gør status over overenskomstforhandlingerne. Jørgen True

Af Mogens Bech Madsen
Sektorformand

Annonce

Forhandlingerne vedrørende OK18 er gennemført, og selvom jeg i skrivende stund ikke kender resultatet af urafstemningen, vil jeg tillade mig at gøre lidt status. Jeg vil gerne takke for de mange forslag, som er sendt til os. 

I alt har forbundet og sektorerne modtaget mere end 10.000 forslag til ny overenskomst. De er blevet sorteret i generelle krav og faggruppekrav. Herefter har vores faglige udvalg og sektorbestyrelsen diskuteret og prioriteret, og endelig er kravene sendt til arbejdsgiverne. 

De faglige udvalg gør en stor indsats. Først i udvælgelsen af krav og bagefter som backup for forhandlerne. De faglige udvalg deltager også i forhandlingerne, enten alle eller med repræsentanter i forhandlingsudvalget. 

Hvordan kan vi sikre, at resultaterne i højere grad afspejler vores indsats og forventninger?

Mogen Bech Madsen, sektorformand. 

Forhandlingerne for faggrupperne handler om de 0,35 procent, vi som sektorer har haft at gøre godt med, ud over overenskomstens generelle lønstigninger på 6,82 procent.

Sektorens forhandlingsresultat indebærer lidt mere til pension og små ekstra lønstigninger som udmøntes fra 1. april 2019. Det vil typisk blive mellem 50 og 125 kroner om måneden. Det er meget lidt, målt op imod de forventninger, der har været til faggruppernes forhandlinger. 

Er vores system tidssvarende? Hvordan kan vi sikre, at resultaterne i højere grad afspejler vores indsats og forventninger? Det vil jeg gerne rejse en diskussion om frem til næste overenskomstfornyelse.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev