Når forhandlinger ikke løser problemer, er det indimellem nødvendigt at bruge jura. Enten Arbejdsretten eller de almindelige domstole.
Vi har for nylig været nødt til at gå begge veje i to vigtige sager. I den ene stillede Region Sjælland portørerne over for valget mellem at blive afskediget eller skifte til serviceassistent-overenskomsten og gennemføre den tilknyttede uddannelse.
Derfor indbragte vi sagen for Arbejdsretten. Regionen betragter på samme tid de portører, der skal først afsted på uddannelse, som de mest uddannelsesegnede, og som dem, der bedst kan undværes, hvis de siger nej. Den logik går hen over mit hoved.
Vi mener, at regionen misbruger sin ledelsesret over for portørerne. Desværre blev
regionen frikendt. FOA må selvfølgelig tage afgørelsen i Arbejdsretten til efterretning,
men vi vil nu undersøge alternative muligheder for at gå videre i den meget principielle sag om ledelsesrettens udstrækning.
I en anden sag om et medlem fra Spanien måtte vi gå til de almindelige domstole. Den unge kvinde havde været ansat som hushjælp hos en kendt advokat på vilkår, der minder
om au pair-ordningen, men til en ringere løn og med arbejdsopgaver svarende til en fuldtidsstilling.
Vi fik i retten medhold i, at medlemmet skulle have været aflønnet svarende til FOAs husassistentoverenskomst.
Hermed fik vi fastslået det vigtige princip, at arbejdsgivere ikke kan hente europæisk arbejdskraft til Danmark til huslige opgaver på usædvanligt ringe vilkår, og medlemmet
får efterbetalt 90.000 kroner.
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.