Ældreplejen har fyldt meget i debatten i den netop overståede kommunalvalgkamp. Forståeligt nok. For den sidste valgperiode har budt på den ene nedskæring efter den anden, og de håbefulde kandidater har stået i kø for at love flere hænder i ældreplejen. 

Og der er brug for flere hænder. Det viser en ny analyse fra forskningscentret VIVE, som har undersøgt, hvor meget hjælp ældre får, og hvem de får den af. Udviklingen i perioden fra 2002 til 2012, som VIVE har kigget på, er meget klar. 

Svage ældre får langt mindre hjælp af ældreplejen, forventes  at klare langt mere selv og er mere afhængige af ægtefæller.

Det er godt, når de ældre får redskaber til at være selvhjulpne i længere tid, men det er desværre ikke kun det, analysen viser. Der er nemlig flere og flere ældre, som ikke visiteres til den hjælp, de har brug for.

Det er for mig at se et stort problem, når vi taler stærkere ældre og rehabilitering. De svageste ældre bliver glemt, når kommunerne ruller store rehabiliteringsplaner ud, som desværre nogle gange bliver til besparelser. 

Efter 2012, som VIVES analyse går til, har der været massive nedskæringer i den kommunale ældrepleje og endnu mere fokus på rehabilitering. Derfor tror jeg desværre, at vi kommer til at se endnu flere ældre, der ikke får den hjælp, de har behov for, og dermed et yderligere pres på pårørende.

Jeg håber, politikerne tager de løfter, de har givet vælgerne, alvorligt, for vi kan se frem til endnu flere plejetrængende ældre i fremtiden.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.