Den 7. januar 2011 stod dagplejer Bodil Møller tidligt op og konstaterede, at det var spejlglat udenfor. Derfor stod hun med overtøjet på klokken 05.45 for at gruse de glatte fliser foran hovedindgangen, så de første børn og forældre kunne nå sikkert frem klokken 06.30.
Så langt nåede hun ikke, for sækken med grus stod i garagen to meter væk. På vej derhen gled hun bagover og hamrede hoved og højre albue i isen.
Ulykken skete en fredag, hun var sygemeldt om mandagen, men fortsatte ellers med at arbejde.
”Jeg døjede meget med skulderen, men tænkte, at det nok ville gå over af sig selv,” siger Bodil Møller, der troede, at smerterne skyldtes, at hun havde kørt et nyt barn ind og løftet mere end normalt.
Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
Byretten: Ikke en arbejdsskade
Først to måneder senere gik hun til lægen og blev sygemeldt i fem uger. Hun anmeldte skaden som en arbejdsulykke, men tabte sagen i Byretten med den begrundelse, at hun under alle omstændigheder skulle rydde sne foran sit hus. Ulykken havde altså ikke noget med arbejdet som dagplejer at gøre, lød det.
FOA valgte dog at afprøve sagen i Landsretten, som to år senere slog fast, at det var en arbejdsulykke, da Bodil Møller faldt på isen.
Set i bakspejlet skulle hun have reageret hurtigere, siger Bodil Møller i dag.
”Mit råd er, at man går tidligere til læge. Hvis jeg havde været lidt mere pivet og haft flere sygedage, havde jeg stået bedre. Man har så travlt med at passe sit arbejde, at man glemmer sig selv,” siger dagplejeren, der er tidligere arbejdsmiljørepræsentant.
”Men man tænker jo ikke over det, før man selv står i situationen.”
Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
Fik ingen erstatningUlykken betød, at Bodil Møller måtte drosle ned til kun at passe tre børn. En måned før sin 61 års fødselsdag gik hun på efterløn, selv om det ikke var planlagt sådan.
Hun har nu gået til fysioterapi i halvandet år og træner stadig tre gange om ugen - ellers vender smerterne tilbage.
Ankestyrelsen vurderede senere, at de varige mén ikke var store nok til at få erstatning, og det ærgrer hende.
”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at skaden skyldes faldet, så jeg synes, det er forkert. Det er en skade, jeg skal leve med altid,” siger Bodil Møller.