Arbejdspladserne fyrer syge hurtigere end tidligere, og kommunerne stopper for sygedagpengene, også selv om de syge ikke er blevet raske.
Derfor er det klogt at gøre alt, hvad du selv kan, for at undgå, at din sygdom udvikler sig til en økonomisk og social nedtur:
Læs også: Næsten hver anden fyreseddel skyldes sygdom
1.
Inddrag din tillidsrepræsentant. Hun kan give råd og vejledning om forpligtelser, sygedagpenge og regler, som du skal overholde. Tillidsrepræsentanten kan også deltage i møder med din arbejdsgiver.
2. Hvis du har brug for en bisidder eller hjælp til at skrive til jobcentret, kan din lokale FOA-afdeling hjælpe dig. Henvend dig så hurtigt som muligt.
3. Overhold dine aftaler. Det kan have store konsekvenser, hvis du ikke overholder alle aftaler under dit sygdomsforløb.
4. Tal med din chef. Gå hurtigst muligt i dialog med din arbejdsgiver og vær ærlig om dit helbred.
5. Involvér din læge. Lægens vurdering har betydning for dit videre arbejdsliv.
Kilde: Malene G. Haarder, socialpolitisk konsulent i FOA
Sygedagpenge kan forlænges
Man kan få sygedagpenge udover 22 uger, hvis man opfylder et af syv krav. Eksempelvis hvis sygdommen er livstruende, at revalidering igangsættes, at sygdommen er anmeldt som arbejdsskade, eller at man ansøger om førtidspension.
Kilde: Lov om sygedagpenge § 27