Annonce

Gina Liisborg

Debat 

Klumme: Få hjælp når du bliver syg


Sektorens medlemmer kan nu få gratis psykologhjælp, massage og andre ydelser, der skal hjælpe dem hurtigt tilbage på job efter sygdom, skriver sektorformand Gina Liisborg.

Annonce

Rigtig mange medlemmer ryger for tidligt ud af arbejdsmarkedet - på grund af stress, arbejdsskader eller nedslidning, skriver sektorformand Gina Liisborg. Med den nye forsikringsordning 'Hold Fast', kan sektorens medlemmer få hjælp til at komme tilbage på jobbet. Jørgen True

Af Gina Liisborg
Sektorformand

Annonce

Kost- og servicesektoren har for nylig indgået en aftale med PenSam, som jeg inderligt håber, I ikke får brug for. Sådan er det jo med forsikringer. Det bedste, man kan få ud af dem, er tryghed, så man ved, at der er hjælp at få, hvis noget går galt. Trygheden er vigtig, når man arbejder i en udsat branche, hvor arbejdstempoet og kravene er høje, og hvor man ikke altid har det nyeste udstyr til rådighed.

Hold Fast hedder den nye forsikringsordning, der omfatter alle sektorens medlemmer. Den finansieres af pensionsmidler og medfører derfor en smule lavere pensionsudbetaling. Når vi alligevel har sagt ja til ordningen, er det fordi, vi ved, at rigtig mange medlemmer ryger for tidligt ud af arbejdsmarkedet – på grund af stress, arbejdsskader eller nedslidning.

Trygheden er vigtig, når man arbejder i en udsat branche, hvor arbejdstempoet og kravene er høje.

Gina Liisborg, sektorformand

Der er tale om en branche, hvor det er svært at vise skånehensyn, og hvor der konstant er nedskæringer. Desuden er det ikke alle, der har adgang til den nyeste aflastende teknologi. Derfor kan en sygemelding med dårlig ryg eller stress i værste fald føre til, at man aldrig kommer tilbage på arbejde. Det skal ordningen forhindre.

Flere medlemmer har allerede haft glæde af ordningen. Her i bladet kan I læse om Paul, der blev ramt af en flyvende skraldebeholder og fik betalt sin fysioterapi. Flere medlemmer har også haft glæde af at snakke med en psykolog, fordi stress og ændrede arbejdsforhold har gjort arbejdsdagen uoverkommelig.

Husk at minde sygemeldte kolleger om Hold Fast, så I hurtigt kan få dem tilbage.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev