De dukker op fra tid til anden. Sagerne, hvor pårørende har installeret skjult kamera eller mikrofon hos en borger, der er afhængig af fagprofessionelles hjælp. Ingen har hørt deres gentagne klager over plejen og omgangstonen, forklarer de pårørende – som vi så i en trist sag om en dement borger denne sommer.

Lad mig slå fast med det samme: Det er aldrig acceptabelt, at fagprofessionelle taler grimt til borgere med behov for pleje og omsorg. Det bærer vi alle et ansvar for at standse straks.

Samtidig må vi se i øjnene, at der i arbejdet med mennesker er risiko for forråelse. Det skal ikke forsvares. Men forråelsen kommer ikke ud af det blå. Massive besparelser, flere plejetrængende ældre med svær demens, forventninger fra pårørende samt flere regler og dokumentationskrav bidrager til, at de ansattes faglighed, værdighed og etik fortrænges af kontrol og mangel på opbakning fra ledere og politikeres side.

At der er en sammenhæng mellem de ansattes vilkår og risikoen for forråelse, er vi nødt til at indse, hvis vi skal komme den til livs. Det ansvar påhviler landets politikere og lederne på arbejdspladserne.

I FOA har vi ansvaret for, at vores medlemmer har værktøjer til at modarbejde forråelse. Her er pjecen ‘Sig det højt – gør det fagligt’ fra 2010 værd at genlæse. Af den fremgår, hvordan vi kan sige fra, når vilkårene betyder, at kvalitet og omsorg forsvinder.

Vi må bryde tabuet på arbejdspladserne. Vi har alle et ansvar for, at forvalte opgaven med at hjælpe andre mennesker med høj faglig og værdighed.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA