Opdateret 30.08.2017
Målt i kroner og ører vil en højtlønnet få langt mere ud af den skattereform, JobReform fase II, som regeringen tirsdag fremlagde, end en lavtlønnet. Det fremgår af regeringens egne beregninger.
Konkret foreslår regeringen at indføre et nyt, målrettet jobfradrag på op til 4.500 kroner om året for fuldtidsbeskæftigede. Derudover vil regeringen fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.
Nogle tusinde kroner til FOA-medlemmet
I alt vil regeringen bruge 23 milliarder kroner på skattelettelser, og for en direktør, der tjener omkring en million om året uden pension vil det svare til et øget rådighedsbeløb på godt 26.000 kroner om året, når ordningen er indfaset i 2023.
Der er over 20.000 kroner mere, end hvad et gennemsnitligt FOA-medlem kan forvente at få ud af reformen.
Af regeringens beregninger fremgår det, at en enlig HK’er med en årlig indkomst på 215.000 kroner vil kunne øge sit rådighedsbeløb med 5.000 kroner årligt, mens det tilsvarende beløb for en LO’er med en årlig indtjening på 361.000 kroner er 6.400 kroner.
LO: Forringelser i velfærden
For FOAs medlemmer vil skattereformen også kunne mærkes, siger cheføkonom i LO Allan Lyngsø Madsen:
”Jobfradraget er et element i regeringens udspil, som vil give FOA-medlemmer flere penge mellem hænderne. Ikke mange penge, men man vil kunne mærke det i det små. I runde termer er det 5-6.000 kroner efter skat om året,” siger Allan Lyngsø Madsen.
Fradraget gælder kun for personer, der tjener over 174.000 kroner årligt. Og det har betydning for ansatte på deltid.
”For et typisk FOA-medlem, der i høj grad arbejder deltid, vil gevinsten være mindre,” siger Allan Lyngsø Madsen.
Han peger samtidig på, at skattelettelserne vil medføre forringelser i velfærden:
”Man skal huske, at penge i hænderne ikke kommer gratis. De skal tages et sted fra, og det vil typisk være i muligheden for en god folkeskole, en god ældrepleje og et stærkt sundhedsvæsen. I det hele taget vil det gå udover kvaliteten, der tilbydes i det offentlige,” siger Allan Lyngsø Madsen.
FOA: Usympatisk udspil
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger i en pressemeddelelse om skattereformen:
”Når vi ønsker at lette skatten på arbejde, handler det ikke kun om økonomi, men om helt almindelig rimelighed. Hårdtarbejdende danskere fortjener at se, at flere af deres egne lønkroner går ind på kontoen frem for i statskassen. Jeg er faktisk ret stolt af, at vi i dag kan præsentere en vifte af forslag, som samlet set giver 2,5 mio. danskere en lavere skattebetaling. Det er lettelser, som kommer til at kunne mærkes i danskernes lommer,” siger Karsten Lauritzen.
Hos forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen, møder udspillet ingen opbakning:
”Jeg synes, det ser decideret usympatisk ud – og jeg mangler noget anstændighed hos regeringstoppen, der har tid til at glæde sig over, at folk nu kan købe Lamborghinier, men pænt springer over de svageste på kontanthjælpen, på dagpengene eller de mange, der piskes rundt i umenneskelige ressourceforløb,” siger Dennis Kristensen i en
pressemeddelelse.
Opdateret: Kommentar fra LO er tilføjet.
Det betyder skattereformen for fire løngrupper
HK-ansat
En enlig HK’er på laveste sats i HK’s overenskomst for butik på ca. 215.000 kroner årligt ekskl. pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på ca. 5.000 kroner som følge af regeringens forslag, svarende til ca. 7,1 pct. af den disponible indkomst. HK’eren har en pensionsindbetaling på ca. 25.800 kroner, og ca. 8.600 kroner forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5.100 kroner efter skat).
LO-ansat
En enlig LO’er i lejebolig og med en lønindkomst på ca. 361.000 kroner ekskl. pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 6.400 kroner som følge af forslaget, svarende til ca. 3,7 pct. af LO’erens disponible indkomst. LO’eren har en pensionsindbetaling på ca. 45.000 kroner, og omkring 8.900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5.100 kroner efter skat).
Funktionær
En enlig funktionær med en årlig indkomst på ca. 522.000 kroner ekskl. pension ventes at få ca. 9.400 kroner ekstra til rådighed som følge af forslaget, svarende til omkring 3,9 pct. af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 pct. af lønnen til pension, svarende til ca. 89.300 kroner og omkring 8.900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5.100 kroner efter skat).
Direktør
En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kroner ekskl. pension ventes at få ca. 26.700 kroner i øget rådighedsbeløb som følge af forslaget. Det svarer til ca. 5,7 pct. af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler ca. 178.700 kroner til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen.
Kilde: Regeringen