Jeg håber, at vi i fællesskab kan beskrive et pensionssystem, der tilgodeser alle typer af lønmodtagere, skriver Reiner Burgwald, der er formand for Teknik- og Servicesektoren i FOA.
Jørgen True
Af
Reiner Burgwald
Sektorformand
Det er sjældent, at jeg har anledning til at takke et
andet forbund på denne plads, så når lejligheden byder
sig, skal den gribes. 3F’s underskriftsindsamling
imod regeringens ønske om at fremrykke en senere
pensionsalder har båret frugt.
Lars Løkke har været nødt til at
melde ud, at regeringen har
opgivet at hæve folkepensionsalderen
til 68 år fem år tidligere
end aftalt.
Det er godt. Det er især godt, fordi det giver fagbevægelsen
fem år til at kæmpe for et mere retfærdigt
pensionssystem. For selv om Mette og Kristian,
siger nej til en fremrykning, så er de to ‘folkesocialdemokrater’
med i tilbagetrækningsreformen, og
dermed har de sagt ja til at hæve folkepensionsalderen
og forringe efterlønnen! De har altså accepteret,
at alle – uanset uddannelse,
helbred og job
– skal kunne klare presset
på arbejdsmarkedet eller
acceptere en meget ringe
eller ingen økonomisk
kompensation.
Selv om man mener, at vi alle er ansvarlige for at bidrage til omkostningerne ved en højere middellevealder, så er det uomtvisteligt, at dem med de hårdeste jobs og ringeste helbred bliver taberne.
Det er trist, at vi i fagbevægelsen ikke kan blive enige om et mere retfærdigt pensionssystem båret af solidaritet og hensynet til den enkeltes ønsker. Jeg håber, at vi i fællesskab kan beskrive et pensionssystem, der tilgodeser alle typer af lønmodtagere. FOA og 3F’s medlemmer har – også her – fælles interesser!
Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA