Annonce

En illustration der viser en ældre kvinder der læner sig op af et stor p-bogstav

Tema: De sidste arbejdsår

7 skridt til seniorførtidspension


Kun få søger om seniorførtidspension, fordi kommunerne forsømmer at oplyse om muligheden og fortolker reglerne restriktivt. Læs her, om du kan have ret til seniorførtidspension. 

Annonce

Hvis der er under fem år, til du kan blive folkepensionist, kan du ansøge kommunen om seniorførtidspension. Jørgen Stamp

Af Nanna Mørch
Socialpolitisk konsulent i FOA

Annonce

1. 

Du kan ansøge kommunen om seniorførtidspension, hvis der er under fem år, til du kan blive folkepensionist.

2. 

Du skal have en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne. Det betyder, at du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved et arbejde eller et fleksjob.

3. 

Du skal have arbejdet fuld tid i 20-25 år. Det tæller som fuld tid, når du har indbetalt fuldt ATP. Der indbetales fuldt ATP, når du arbejder minimum 27 timer/ugen. Beskæftigelse i fleksjob tæller som fuld tid. Perioder med deltid kan tælles med og omregnes forholdsmæssigt. Et års deltid svarer eksempelvis til et halvt års fuldtidsbeskæftigelse.

4. 

Du skal have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog ok at modtage ydelser som sygedagpenge, dagpenge etc. i en kortvarig periode op til ansøgningen.

5. 

Kommunen indhenter om nødvendigt yderligere oplysninger om dit helbred. Men du skal ikke i arbejdsprøvning.

6. 

Kommunen træffer afgørelse inden for seks måneder. Ansøgningen skal være forelagt et tværfagligt rehabiliteringsteam, med mindre det er åbenlyst, at du ikke opfylder betingelserne for seniorførtidspension. Du kan klage over afgø­relsen, hvis du får afslag.

7. 

Satsen for førtidspension udgør i 2017 18.412 kr./mdr. for enlige og 15.650 kr./mdr. for gifte og samlevende.

Sagen kort

Fra den 1. januar 2014 har borgere haft mulighed for at ansøge om seniorførtidspension. Ordningen skal hjælpe nedslidte uden ret til efterløn med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Meget færre end forventet har ansøgt om seniorførtidspension. I 2015 var der kun 286 ansøgere. I 2015 fik 11 procent afslag på deres ansøgning.

 

Du kan få mere at vide om seniorførtidspension på borger.dk. Skriv ‘seniorførtidspension’ i søgefeltet

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev