Omkring nytår oplevede vi endnu
engang en historie om en trist
servering fra et storkøkken. Der er
mange grunde til, at der er svipsere,
når tusindvis af mennesker skal
bespises fra en køkken, der ligger
langt fra kunderne. Men der er
ingen grund til at tro, at medarbejderne
– herunder FOAs medlemmer
– ikke gør sig umage,
når de laver mad til pensionister.
Det tror jeg, de gør.
Jeg har ofte talt for, at ældrecentre
og plejehjem skal have
eget køkken. Der skal være
aktivitet og dufte af mad, men
det er ikke muligt alle steder
– og det er slet ikke muligt at
lave mad i pensionisternes
hjem hver dag. Derfor glæder
det mig, at der er kommuner,
som alligevel drager omsorg
for borgernes mad. I Vejen
Kommune har man formået at skabe et storkøkken
med tilfredse kunder, selv om maden ikke er nylavet
til hver dag. Køkkenet leverer kølemad til pensionisterne,
så de får til en uge ad gangen. Borgerne
kan selv kombinere køkkenets tilbud.
Nogle ældre bestiller så aldrig grøntsager
– til gengæld har de appetit på den mad,
de får serveret.
En vigtig del af ordningen er desuden,
at chaufførerne bliver ansat på især
deres sociale kompetencer. De skal
hjælpe med at sætte maden i køleskabet,
tjekke om den gamle mad
er spist og spørge ind til borgerens
appetit. Det er der afsat tid til. Når
Peter Jensen ikke har spist sin mad,
ikke kan tygge den eller ikke har lyst
til den, er det chaufførens opgave at
give besked til kommunens omsorgssystem.
Både chaufføren og medarbejderne
i køkkenet er kommunalt ansatte,
og det giver en god sammenhæng.
Klummen er også bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA