Stik imod de politiske ambitioner stiger brugen af bæltefiksering på Psykiatrisk Hospital Risskov. Således er det samlede antal bæltefikseringer vokset fra 447 bæltefikseringer i 2012 til 898 ved udgangen af 2016, hvilket er det absolut højeste tal i perioden. Det viser en aktindsigt, som Fagbladet FOA har fået fra Region Midtjylland.
Stigningen bekymrer hos Institut for Menneskerettigheder.
“Set fra et menneskeretligt synspunkt mener vi, at det er dybt problematisk, at brugen af tvang stiger. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har man en forpligtelse til kun at iværksætte tvang, når det er nødvendigt,” siger Nikolaj Nielsen, ansvarlig for handicapområdet ved Institut for Menneskerettigheder.
Tallene vejer tungt i det samlede regnskab for brugen af bæltefikseringer i Region Midtjylland. Her stiger antallet af påbegyndte bæltefikseringer som den eneste af de fem regioner fra 1.472 i 2012 til 1.732 i 2015. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Der er endnu ikke kommet tal for brugen af tvang for 2016.
Få hænder giver mere tvang
Ifølge personalet på afdelingen handler stigningen i bæltefikseringer om de rammer, som politikere og ledelse har vedtaget for psykiatrien.
“Det kan ikke lade sig gøre at nedbringe tvang med de rammer, vi er underlagt. Det er simpelthen et spørgsmål om ressourcer. Hvis vi fik tilstrækkeligt ressourcer, så kunne vi også nedbringe tvangen,” siger Jesper Priskorn, der er fællestillidsrepræsentant for plejepersonalet på Risskov.
Han fortæller, at de på et lukket sengeafsnit i Risskov er to ansatte på en nattevagt til 17 patienter. På et tilsvarende lukket psykiatrisk afsnit på Odense Universitetshospital er de tre ansatte til 12 patienter, viser tal fra Region Syddanmark.
Læger: Frygter for patienter
Allerede i oktober 2016 gjorde Yngre Læger i en bekymringsskrivelse direktionen og regionens politikere opmærksom på, hvordan manglende ressourcer øger risikoen for tvang.
“Vi oplever et utrygt plejepersonale, der frygter for egen sikkerhed. De kæmper en hård kamp for at skabe den fornødne tryghed på afdelingerne og udvise det overskud, som er nødvendigt for at forebygge anvendelse af tvang,” står der i bekymringsskrivelsen, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.
Imidlertid udfordres den ambition ifølge lægerne af for få hænder og sengepladser. Det betaler patienterne i sidste ende prisen for.
“Taberne i sidste ende er de patienter, der kommer med en tillid til, at vi kan behandle dem, og vi oplever gennemgående en kløft mellem det arbejde, de tror, vi kan levere, og hvad der faktisk er muligt,” skriver lægerne.
Viden om patienten er vigtigt
Tidligere har Fagbladet FOA gennem aktindsigt kunnet afsløre, at udgifterne til eksterne vikarer er steget fra 34,5 millioner kroner i 2014 til 63,5 millioner kroner i november 2016.
“Der er ikke noget, der kan nedbringe tvang, som viden om patientens historie. Og den viden har man naturligvis ikke, hvis man kommer en enkelt dag på afdelingen. Det er vigtigt, at alle, der arbejder med en patient, hvor tvangsepisoder kan udvikle sig, har et indgående kendskab til forhistorien og kan gribe ind på et så tidligt niveau som muligt.”
Regionsrådsformand Bent Hansen (S) fortæller, at man har sat en undersøgelse i gang af, hvad der skal til for at undgå bæltefiksering af de syge patienter.
“Vi har en forpligtigelse til og et ønske om at gå i retning af, at tvangen bliver mindre og ikke mere. Derfor har vi sat et arbejde i gang med at undersøge, hvad er baggrunden for det, og hvordan finder vi nogle andre løsninger end tvang.”
Han understreger dog over for Fagbladet FOA, at ‘andre løsninger’ ikke indebærer penge til flere hænder og sengepladser, som personalet efterspørger.
“Jeg har ikke ekstra penge noget sted. Hvis jeg skulle skaffe penge, så skulle jeg gå ind på Århus Universitetshospital på hjerteafdelingen og på kræftafdelingen og tage penge derfra og flytte over. Det kan jeg ikke her og nu,” siger Bent Hansen.