Det er uklart, om privatansatte har den samme udvidede ytringsfrihed som offentligt ansatte. Samtidig tør privatansatte ikke ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, viser foreløbige forskningsresultater fra Roskilde Universitet (RUC).
”Det er helt absurd, hvis det alene er et spørgsmål om at være offentligt eller privat ansat, om man har mulighed for at ytre sig,” siger FOAs formand Dennis Kristensen til Fagbladet FOA.
På FOAs kongres i Aarhus onsdag sendte han en direkte opfordring til politikerne på Christiansborg:
”Få nu skabt en lovgivning, der klart og tydeligt sikrer samme retsstilling for brugerne af og de ansatte i den skatteyderfinansierede velfærd og service – uanset om opgaven løses af offentlige eller privatansatte. Det kan kun gå for langsomt,” sagde Dennis Kristensen i sin mundtlige kongresberetning.
Lovgrundlaget skal altså sikre, at uklarheden bliver fjernet, mener formanden.
Samme arbejdsopgaver – samme ret
Arbejdsopgaverne er de samme for både offentlige og privatansatte inden for blandt andet ældreplejen. Og begge grupper brænder lige meget for deres arbejde med mennesker. Derfor skal de også have samme rettigheder, mener Dennis Kristensen.
Problemet er, at det er uklart, om den privatansattes loyalitetspligt over for sin private arbejdsgiver trumfer retten til at ytre sig.
”Det skal stå krystalklart, at der ikke må være en forskel på, hvem der kan ytre sig. Ellers betyder det, at vi får en todeling, så det kun er de offentlige ansatte, der kan sige fra. Og det er helt uholdbart,” siger Dennis Kristensen.
FOA arbejder derfor for at få rettighederne afklaret. Ud over formandens opråb til Christiansborg, støtter forbundet et forskningsprojekt ledet af sociolog Rasmus Willig fra RUC om mulighederne for at ytre sig offentligt, når man overgår til et privat plejefirma.
”Blandt de privatansatte er der generelt en forventning om, at de vil blive fyret, hvis de går til pressen og udtaler sig,” siger Dennis Kristensen.
De foreløbige forskningsresultater viser samtidig, at privatansatte oplever øget arbejdspres, øget usikkerhed i ansættelsen og en høj grad af usikkerhed om lønforholdene.