To-årige Emma spiser laks med ovnkartofler og gulerodsråkost tilberedt i sin københavnske daginstitution, mens Otto fra Næstved har madpakke med i børnehaven. Det er et – generaliseret – billede af, hvordan fordelingen er, når man ser på frokostordninger i danske daginstitutioner.

I Region Hovedstaden er 69 procent af børnene således omfattet af en forældrebetalt frokostordning, hvor alle børn får tilbudt det samme måltid. Til sammenligning er det kun 31 procent i Region Sjælland og 35 procent i Region Syddanmark.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra analysefirmaet Bureau 2000, der efter ønske fra FOAs pædagogiske sektor og kost- og servicesektoren har undersøgt, hvor udbredt frokostordningerne er. 

I alt er 78 procent af vuggestuebørnene og 46 procent af børnehavebørnene omfattet af en frokostordning, viser undersøgelsen. 

Professor Bent Egberg Mikkelsen har stået i spidsen for det hold af forskere fra Aalborg Universitet, der siden 2011 har beskæftiget sig med frokostordninger i daginstitutioner. Forskerne har blandt andet interviewet forældre om grunde til at vælge frokostordninger eller ej. 

”Vi kan se, at frokostordninger er mere et byfænomen for travle urbane mennesker, end det er et landfænomen. Det er i tråd med folks holdning til økologi og nye trends på fødevareområdet. Interessen for sund og bæredygtig madlavning er mest udbredt i byområderne,” siger han. 

Ifølge Bent Egberg Mikkelsen er det langt fra ligegyldigt, hvilken type madordning kommunerne tilbyder.

”Forældre vil ikke betale 500 kroner om måneden for noget mad, de selv kunne lave for det halve beløb. Men de steder, hvor man tænker frokostordningerne videre fra det, jeg kalder passiv bespisning, til aktiv madpædagogik, det er der rigtig mange – især travle byforældre – der kan se fornuften i,” siger professoren.

Sundhedsmæssig gevinst

Set fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt mener Bent Egberg Mikkelsen, at kollektive frokostordninger bør være fremtiden.

”Fødevarestyrelsen har nogle anbefalinger til kosten i en frokostordning, så der er en vis standard. Det samme gælder ikke for madpakker, så alt andet lige er der en sundhedsmæssig gevinst ved, at det offentlige overtager opgaven med mad til børnene, når de er i institution.” 

FOA: Alle bør være omfattet

Gina Liisborg, formand for Kost- og servicesektoren i FOA, så gerne, at alle børn var med i en frokostordning – blandt andet for at mindske uligheden i sundhed.

”For mange børn ville det betyde, at de smager noget mad, de ellers ikke ville blive præsenteret for,” siger hun.

Sektorformanden anerkender, at nogle forældre foretrækker at smøre madpakke og selv bestemme, hvad deres barn får at spise. Men det ændrer ikke på, at det for flertallet af børn vil være et fremskridt med en frokostordning i stedet for madpakke, mener hun.

”Det vil bidrage til at modvirke kræsenhed og lære børn om, hvor maden kommer fra og ikke mindst det sociale ved et måltid, når det nydes i fællesskab. Med andre ord styrke maddannelsen,” siger Gina Liisborg.

Maddag 2016

Maddannelse er omdrejningspunktet for den årlige maddag, der finder sted onsdag den 14. september, hvor daginstitutioner landet over sætter fokus på det fælles måltid og laver mad efter samme opskrift. 

Begivenheden er arrangeret af Kost & Ernæringsforbundet og FOA og foregår hvert år den 2. onsdag i september. En række andre organisationer, herunder BUPL og FOLA, er også med i initiativet.