Annonce

Kim Fleron sidder i sit køkken og bladrer i tilbudskataloger, mens han skriver madplan

Tema: Drømme og opsparing

Kim sparer 27.000 kroner med madplan


Madplan, omlægning af lån og økonomisk bevidsthed. Det er Kim Flerons vej til at få råd til en alderdom med frihed. 

Annonce

Kim Fleron og familien sparer 27.000 kroner om året ved at jagte tilbud i kataloger. Jørgen True

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Hver uge bladrer Kim Fleron og hans kone tilbudskataloger igennem og lægger en madplan, som de køber ind til en gang om ugen. Det sparer de op til 27.000 kroner årligt ved. Derudover har de også bestemte mønstre, når de skal tanke benzin.

”Vi tanker altid efter klokken 21 om aftenen. Der falder benzinen med 50-60 ører pr. liter,” siger Kim Fleron.

Kim, som i dag er 49 år og arbejder som portør, har fra barnsben fået at vide, at arbejde og opsparing er det vigtigste. Derfor har han sparet op, siden han var 23 år. Målet er at få udbetalt huset så hurtigt som muligt, så der er råd til alderdommen.

Fik en bedre rente

For at få fuldt overblik over økonomien fik Kim Fleron hjælp fra en af sine kammerater, der er revisor. Parrets små lån blev samlet til et stort, så de fik en bedre rente. Derudover besluttede de at betale mere af på lånet hver måned.

”Vi har et mindre rådighedsbeløb nu. Men på den lange bane sparer vi penge på renter, så det ender med at blive en overskudsforretning,” siger han. 


Rundrejse i Europa
Drømmen for parret er at køre rundt i Europa og besøge venner, når de bliver pensionister. De vil købe en stor bil med plads til bagage til en måned eller mere.
 
”Når vejret bliver koldere i Danmark, vil vi køre sydpå. Bare pakke bilen og så af sted,” siger Kim Fleron. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev