”Det er lidt vildt, at så mange deler deres oplysninger ud til hele verden, men som arbejdsgiver er det jo ret fint at kunne tjekke folk ud.”

Det siger Michael Maiböll, teknisk serviceleder på Ålholm Skole i Valby. Han har flere gange siddet med en bunke ansøgninger til jobbet som servicemedarbejder. Og når han har valgt 6-7 stykker ud, klikker han sig rundt i deres liv på Google og Facebook, inden han kalder til samtale.

”Mange har en åben profil, så det er nemt at få et indblik i folks interesser og holdninger,” siger han.

Står af på fuck-dig-sprog

For meget ’fuck-dig-attitude’ i statusopdateringer er den direkte vej til nej-bunken. Specielt hvis de nedsættende kommentarer er rettet mod indvandrere, er Michael ikke i tvivl. Ansøgeren bliver sorteret fra.

”I mit tidligere job var jeg på en skole i Albertslund med mange tosprogede børn, og så dur det ikke, at man ser skævt til indvandrere. Jeg går også uden om folk, der har ’liket’ grupper med tilknytning til det kriminelle miljø – det er for langt fra mine værdier.”

Massive drukture, der bliver postet på Facebook, er heller ikke servicelederens kop te.

”Folk må selv bestemme, hvad de laver i deres fritid, men man kan jo godt få den tanke, at det vil være typen, der møder ind med en halvbrandert. Og det går ikke på en arbejdsplads med elektrisk værktøj og kørende maskiner.”