Annonce

Det samme billede er på tæt afstand og på lang afstand. Til højre er fem børn på lang afstand ude foran en butik. Der er en rød ring om dem. Til venstre er der zoomet ind på børnene, som står rundt om en klapvogn, hvor et af børnene sidder i. Deres ansigter er slørede.

Tema: Sociale medier

Hængt ud på Facebook: Her er dine rettigheder


Et billede af fem dagplejebørn og en beskyldning om
svigt mod dagplejeren florerede i sidste uge på Facebook.
Men hvornår må man udstille folk på de sociale medier?

Annonce

Billedet af fem dagplejebørn gik viralt på Facebook og skabte stor debat.  Jesper Otto Bossen, Grafik: JydskeVestkysten

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Annonce

En dagplejer fra Haderslev blev i sidste uge udstillet på Facebook af en lokal borger. Han tog et billede af hendes dagplejebørn, der angiveligt stod alene uden for en butik.

Billedet og en tekst med beskyldningen om, at hun ikke passede ordentligt på børnene, smækkede han op på Facebook. 
 
Mistanken mod dagplejeren blev hurtigt manet til jorden, efter kommunen undersøgte sagen. 
 
På baggrund af sagen har Fagbladet FOA forsøgt at skabe et overblik over, hvornår du kan risikere at blive hængt ud på de sociale medier.
 

Nuanceret lovgivning

Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, pointerer, at lovens regler er meget nuancerede. Der er derfor ikke en facitliste, man punktligt kan følge. 
 
”Som udgangspunkt kan man sige, at det er lovligt at fotografere dig, hvis du befinder dig på et frit tilgængeligt sted,” siger Vibeke Borberg.
 
Frit tilgængelige steder er blandt andet gader, skove, parker og posthuse.
 
”Man må dog ikke overvåge folk eller køre paparazzi mod folk, hvor man fotograferer den samme person hver eneste dag,” tilføjer Borberg.
 

Offentliggørelse

Der er ingen specifikke regler for, hvornår det er lovligt at offentliggøre billeder. På Datatilsynets hjemmeside kommer de med vejledninger på baggrund af konkrete situationer, de har vurderet. 
 
De skriver på deres hjemmeside:
”Udgangspunktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke”. Her defineres et situationsbillede som et billede ”hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet.”
 
Billedet må dog kun lægges op, hvis det er harmløst.
 
”Altså noget, som er så uskyldigt, at man normalt ikke føler sig trådt over tæerne,” skriver Datatilsynet.
 
Ved et tænkt eksempel med et fotografi af en pædagogmedhjælper, der går med en flok børnehavebørn i skoven, vurderer Vibeke Borberg, at man umiddelbart godt må offentliggøre billedet.
 
”Man må dog ikke kunne genkende de fotograferede, og enkelte personer må ikke være i fokus,” understreger Vibeke Borberg. 
 

Ret til at få billedet fjernet

Opdager du, at der ligger et billede af dig på Facebook, som du ikke bryder dig om, har du ret til at kontakte fotografen for at få billedet fjernet. Datatilsynet skriver som vejledning til fotografen:
 
”Hvis du har lagt noget ud (…), og det så viser sig, at den anden ikke bryder sig om det, skal du lytte til ham eller hende. Du skal fjerne oplysningerne fra nettet, medmindre du kan godtgøre, at du har rettet på din side.” 
 
I sagen med dagplejeren i Haderslev er billedet af dagplejebørnene og den medfølgende tekst igen fjernet. Men før det blev taget ned, nåede det at blive set af flere tusinde og skabe stor debat både i lokalområdet og i medierne.
 

Læs mere om sagen her: Dagplejer lod fem børn stå alene på gaden

 

 

 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev