Hvis man lyttede til snakken i krogene på botilbuddet på Sjælland for nogle år siden, var der især én af stedets beboere, der gav personalet grå hår. John, kan vi kalde ham.

John blev både opfattet som voldelig, respektløs, utilregnelig og asocial. Han kunne hverken høre eller tale, og det betød, at personalet var ved at opgive ham.

Men hvor andre så en håbløs borger, der på grund af sin funktionsnedsættelse, sit misbrug og sine psykiske diagnoser var uden for pædagogisk rækkevidde, så den i dag 27-årige social- og sundhedsassistent Yasemin Sütgöls et menneske, der mere end noget andet behøvede hjælp og omsorg. Derfor dedikerede hun sig i mere end et år til at lære sig selv tegnsprog i sin fritid.

”Jeg tænkte, at jeg kun kan hjælpe ham, hvis jeg kan kommunikere med ham. Jeg kan slet ikke have, hvis jeg ser en, der mangler hjælp. Det virkede heldigvis. I dag kan jeg ikke engang gå hen til medicinskabet, uden at John følger med mig,” siger Yasemin Sütgöl.

Hendes ihærdighed er ikke gået ubemærket hen. Nu er Yasemin Sütgöl nemlig sammen med 99 andre unge blevet kåret til et af årets velfærdstalenter 2024. Det sker i forbindelse med begivenheden Velfærdens Talent 100, som FOA og pensionsselskabet PenSam står bag.

Yasemin Sütgöl husker, at de første mange måneder, hvor hun skulle tilse John, var som en lang, sej dans: Når hun prøvede at gestikulere imødekommende til ham, mens hun gjorde rent, eller satte sig hos ham for at skabe kontakt, gik han væk.

Men hun fortsatte. Gjorde det samme næsten hver eneste dag, når hun skulle på arbejde. Han skulle nemlig vide, at hun ikke bare gav op.

”Jeg er meget stædig, når jeg først sætter mig noget for, og han kunne godt mærke, at jeg gerne ville være sammen med ham – modsat de andre beboere, der ikke kunne lide ham. Jeg tror, det var det, der gjorde, at han en dag selv kom over og satte sig ved siden af mig,” siger social- og sundhedsassistenten, der understreger, at den dag var et vendepunkt. John havde accepteret hende.

Yasemin Sütgöl fortæller, at hun forinden havde prøvet at lære lidt simple ord på tegnsprog af en anden beboer, men at John havde lavet sit helt eget sprog. Derfor måtte hun skrive på en blok, hvilke ord hun gerne ville lære at sige, og så filmede hun små videoer eller skrev ned, hvordan John udtrykte ordet med hænderne.

Fordi John hører stemmer og får psykoser, kunne sådan en lektion ofte kun vare ti minutter ad gangen. Ikke desto mindre forstår hun den dag i dag det meste af, hvad han kommunikerer.

”Det var et kæmpe gennembrud. Nu kan John fortælle mig, hvad han har brug for, og jeg kan forstå ham. Det er jeg stolt af,” siger Yasemin Sütgöl og fortæller, at hun har været med til at motivere John til at stoppe med at drikke alkohol og tage hårde stoffer.

Yasemin Sütgöls evne til at insistere på at gøre en forskel for de borgere, hun arbejder med, er ikke opstået ud af det blå. Hun fandt nemlig vej til faget, fordi hendes far blev lam i det meste af kroppen, da han var med i en alvorlig trafikulykke. Dengang var hun bare 16 år, og hun måtte flytte fra Tyrkiet, hvor hun boede med det meste af sin familie, til Danmark, hvor hendes far boede, for at passe ham.

”Det var en utrolig hård tid. Men jeg lærte også, at jeg er god til at give omsorg, og jeg interesserer mig for medicin, og hvor vigtigt det er at hjælpe mennesker, der har brug for det,” siger hun.

Før Yasemin Sütgöl blev kåret til at være et af dette års velfærdstalenter, var det derfor heller ikke anerkendelse eller prestige, der trak i hende, da hun valgte uddannelse.

”Men jeg blev både meget glad og overrasket over, at mine kollegaer havde nomineret mig til konkurrencen. Fordi jeg ikke er opvokset i Danmark, føler jeg tit, at jeg skal præstere bedre end etniske danskere for at bevise mig selv. Så jeg er meget taknemmelig,” siger Yasemin Sütgöl.