En ny tilsynsmodel på ældreområdet skal erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn. I stedet skal der etableres ét tværkommunalt ældretilsyn, som får pligt til at koordinere med alle de øvrige tilsyn, der også fører kontrol på plejecentrene – eksempelvis fødevaretilsyn, brandtilsyn og arbejdstilsyn.

Målet med det nye tilsyn er ifølge regeringen, at de tilsyn, der skal udføres, alle skal afvikles på én dag om året.

”Vores erkendelse er, at hvis vi også i fremtiden skal have en ordentlig ældrepleje i Danmark, som er baseret i vores fælles velfærdssamfund, så skal medarbejderne kunne bruge deres tid på kerneopgaven og ikke alt muligt andet. Det kræver, at vi politisk siger, at tilsyn og kontrol ikke er det vigtigste mere,” sagde statsminister Mette Frederiksen i et interview med Berlingske sidste uge.

Ifølge ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne vil tilsyn, som sker på baggrund af bekymringshenvendelser, stadig finde sted. Tal, som Politiken har fået, viser, at de tilsyn udgør cirka en tredjedel.

Helhedsplejen skal træde i kraft fra 1. juli 2025, og det skal medføre, at den enkelte ældre i højere grad end i dag skal være med til at bestemme over, hvilken hjælp der skal ydes.

Der skal således ikke tilbydes specifikke ydelser til borgeren, men det skal i højere grad være op til medarbejderen og borgeren at fastlægge indholdet af hjælpen, lyder det i interviewet med Mette Frederiksen i Berlingske.

Ifølge mediet Mandag Morgens oplysninger skal borgerne visiteres til en særlig pakke.

Mange kommuner har allerede organiseret ældreplejen i små, faste teams, så borgeren får besøg af det samme personale.

Det ønsker regeringen at udbrede, så borgeren som udgangspunkt får besøg af de samme medarbejdere.

Med ældreloven vil regeringen udvide det frie valg, så ældre får mulighed for at vælge, om det er kommunen eller det private, der skal stå for genoptræning og rehabilitering.

I dag er det sådan, at det er kommunerne, der har monopol på at tilbyde genoptræning til de ældre.

I løbet af efteråret sidste år vakte det meget debat, da ældreminister Mette Kierkgaard slog fast, at hun ønskede at indføre bestyrelser på landets plejehjem.

Ifølge mediet Mandag Morgen ser det ud til, at det med ældreloven bliver en mulighed og ikke et krav. Således bliver det op til den enkelte kommunalbestyrelse i kommunen, om det er noget, man vil benytte sig af.

Tilgangen til, hvordan landets ældste får tildelt hjælpemidler af kommunen, skal vendes på hovedet, siger ældreminister Mette Kierkgaard til Jyllands-Posten.