Men mange har måske oplevet, at ny teknologi ikke altid er ligetil at benytte. Så hvordan skal de ansatte i ældreplejen indstille sig på en fremtid, hvor der hele tiden kommer flere og mere omfattende digitale løsninger?

Det er nemlig en udfordring for både ansatte og borgere at tage en ny teknologi i brug, hvis de ikke ved, hvordan man udnytter dens potentiale. Det siger ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne, da Fagbladet FOA møder hende på Christiansborg for at komme nærmere hendes planer for velfærdsteknologi i den kommende ældrelov.

”Et eksempel på velfærdsteknologi med udfordringer er robotstøvsugeren. Men er det robotstøvsugeren, der er dårlig, eller er det den måde, man har brugt den på, der er dårlig,” siger Mette Kierkgaard.

Ifølge ministeren kan man ikke forvente, at hverken plejepersonale eller borgerne er trygge ved at bruge velfærdsteknologi fra første gang de trykker på on-knappen. Hun nævner, at vi skal være bedre til at lære af hinandens gode erfaringer, i stedet for at man begynder forfra hver eneste gang.

”Forandring tager tid. Nogle er begejstret for udsigten til mere teknologi, andre er utrygge. Og de er utrygge, fordi de mangler kompetencer. Det skal vi have en dialog om, for vi kommer ikke langt, hvis medarbejderne ikke er trygge i at bruge velfærdsteknologi,” siger Mette Kierkgaard.

Flere ting i kikkerten

At brugen af velfærdsteknologi kan påvirke arbejdsglæden i både positiv og negativ retning blev også dokumenteret i en rapport fra Teknologisk Institut, som blev udgivet i dette efterår, blandt andet med input fra FOA.

Her fremgår det, at velfærdsteknologi både kan skabe fornyet motivation, men også forringe det psykiske arbejdsmiljø. Hvis man som omsorgsmedarbejder oplever, at velfærdsteknologi skåner kroppen og giver en bedre pleje, vækker det naturlig begejstring. Men hvis medarbejderne ikke kan se, hvordan velfærdsteknologi højner kvaliteten for borgerne, skaber det frustrationer, og teknologien bliver måske slet ikke taget rigtigt i brug.

Sidstnævnte har Mette Kierkgaard oplevet som et stort problem ude i kommunerne.

”Der er steder, som har købt en dyr teknologi, der er endt med at stå i en kælder uden at blive brugt. Der er et problem med implementeringen, og jeg er ved at finde ud af, hvordan vi sparker døren ind til, at vi nationalt kan hjælpe kommunerne” siger hun.

Hun tilslutter sig også den kritik, Fagbladet FOA kunne fortælle om i sidste uge, af, at de nuværende løsninger i kommunerne spænder ben for, hvordan velfærdsteknologiens potentiale bedst kan udnyttes.

Hun uddyber, at der allerede findes mange gode teknologier, men at vi er for dårlige til at bruge dem i praksis, hvilket en form for national strategi skal hjælpe med. Hvad strategien er, vil Mette Kierkgaard ikke lægge sig fast på endnu. Til gengæld fortæller hun, at hun har flere ting i kikkerten.

Blandt andet har hun rettet sit blik mod SOSU-skolernes DigiTech-linjer. Ministeren roser skolernes målrettethed i at opbygge digitale kompetencer hos eleverne, og hun vil undersøge, hvordan kompetencerne kan nå endnu bredere ud.

En anden ting hun nævner er, at man nationalt kan udvælge nogle bestemte teknologier, som man vælger at indføre i alle kommuner. Herunder at man kan udvikle partnerskaber mellem kommuner og private leverandører af velfærdsteknologi for at støtte implementeringen bedst muligt.

Teknologi kan frigive tid

En af de teknologier Mette Kierkgaard kigger på, som kan være med til at løse rekrutteringsudfordringerne, er kunstig intelligens, også kaldet AI. På et besøg i Japan oplevede hun, hvordan det kan udnyttes smart.

”Jeg besøgte et plejehjem, hvor de ansatte ikke dokumenterede noget manuelt, men i stedet lod kunstig intelligens indsamle borgernes data automatisk. Det er vi også ved at udvikle herhjemme. Hvis vi kan træne en algoritme til at lave de administrative opgaver, så kan vi i stedet udnytte social- og sundhedsassistenternes faglige blik for at danne en relation,” siger Mette Kierkgaard.

Om kunstig intelligens lander i ældreloven er ikke til at sige – og det er i øvrigt heller ikke til at sige, hvornår ældreloven lander. I tirsdags sagde statsminister Mette Frederiksen til Ritzau, at det har taget noget tid, fordi ”to forskellige regeringer og skiftende ældreministre har valgt at inddrage alle dem, der har en vigtig stemme”.

Ældreministeren selv, har heller ikke mere at sige om, hvornår den bliver præsenteret.

”Det er tættere på, end det nogensinde har været, og det er lige på trapperne,” siger Mette Kierkgaard.

”Når man skal lave så store ændringer på et så vigtigt velfærdsområde, så er det også vigtigt, at vi får det hele tænkt godt igennem. Men det er rigtig meget på trapperne.”