Social- og sundhedsområdet er konstant under lup. Hver gang billeder fra et plejecenter dokumenterer kritisabel adfærd, reageres der med løsninger, som sjældent er det, hverken de ældre eller medarbejderne har brug for, eller som løser de problemer, billederne er et udtryk for.

Debatten er unuanceret og præget af følelser og ikke fornuft. Medarbejderne på billederne udpeges som skurke, og få har interesse i at kigge bag facaden og se årsagen til, at kulturen har rykket sig. Der er heller ingen interesse for historien om arbejdspladser, hvor kulturen, de ældres trivsel og arbejdsmiljøet er i top.

En FOA-undersøgelse blandt de, der arbejder på ældreområdet, viser, at mere end to ud af tre har oplevet et eller flere tegn på en forrået kultur på deres arbejdsplads. Disse tegn kan opstå på alle arbejdspladser og kan udvikle sig, hvis vi ikke taler om dem. Det er derfor, vi fra FOA har spurgt jer, og derfor vi sætter fokus på forråelsen.

Vi er nødt til at være åbne og tale om den – med kolleger og med politikere. Hvis de begyndende tegn får lov at leve i stilhed, får vi ikke sagt fra over for kollegaen, som bruger et sprog, vi ikke selv ville bruge, og vi kommer aldrig til at forstå eller løse udfordringen.

Jeres svar har gjort os alle klogere på, hvad der ligger bag forråelsen. Vi kan nu pege på, at det især er manglende bemanding, der for alvor kan sætte gang i skredet i kulturen, og vi ved, at mere indflydelse på arbejdet kan forebygge den.

Jeg håber og arbejder hårdt på, at de politikere, der beskæftiger sig med området, lytter med, og i fremtiden finder bedre løsninger, som resulterer i mere tillid og frihed til faglighed.

Klummen er bragt i det trykte Fagbladet FOA.