I februar og marts sidste år blev fire beboere – to kvinder og to mænd – fra Plejecenter Tirsdalen i Randers indlagt på Regionshospitalet i Randers ad flere omgange med samme sygdomsbillede. De var blandt andet ukontaktbare, havde besværet vejrtrækning og fråde ud ad munden.

Blodprøver viste, at de alle havde medicin i blodet, som de ikke havde recept på.

En af beboerne – en 81-årig kvinde – døde af forgiftningen få dage efter indlæggelsen. De tre andre beboere overlevede, men er alle i dag afgået ved døden.

I byretten i Randers blev den nu tidligere social- og sundhedshjælper Susanne Hein Kristensen dømt for at have forgiftet de fire beboere. Byretten fandt hende skyldig i fire forsøg på manddrab og fire tilfælde af grov vold – et af dem med døden til følge. Det fik hun 16 års fængsel for. Men hun har anket dommen til frifindelse.

Hun havde været inde i medicinrummet 25 gange i perioden, hvor hendes ni andre social- og sundhedshjælperkolleger havde været derinde 16 gange til sammen. I medicinrummet var der en gulvlift, som skulle bruges ved faldulykker, men der var ikke registreret faldulykker, der stemte overens med de gange, Susanne Hein Kristensen var i medicinrummet. Udover at hente gulvliften havde hun som social- og sundhedshjælper ikke noget at gøre i medicinrummet.

Susanne Hein Kristensen var desuden kontaktperson på Plejecenter Tirsdalen for de fire beboere, der blev forgiftet, og for den eneste beboer, der fik et af de præparater, som de alle fire var forgiftet med.

Ifølge hendes kolleger ville hun ikke gå to og to sammen ind til beboerne, da det blev indført på arbejdspladsen efter de første indlæggelser.

Ved en ransagning fandt politiet to af de tre medicinske præparater i hendes hjem, som tilhørte beboere på Tirsdalen. I en hårprøve fra hende selv var der spor efter to af præparaterne.

Hun havde på google også søgt på præparatet Baclofen, dagen efter fire beboere blev indlagt med forgiftning, men inden nogen vidste, hvad de var forgiftet af.

Modsat er der ingen, der har set hende give beboerne noget medicin, de ikke skulle have.

Grunden til, at byretten i Randers tidligere på året kom frem til sin afgørelse, var, at der ifølge retten ikke var nogen tvivl om, at Susanne Hein Kristensen havde givet beboerne medicinen, som de blev forgiftet af.

Men hendes beviselige viden og faglige kendskab til konsekvenserne ved at give beboerne medicinen ændrede sig ifølge byretten gennem forløbet.

Ved de første indlæggelser af de fire beboere, som alle skete samme dag, den 27. februar 2022, kunne det ifølge byretten ikke bevises, at social- og sundhedshjælperen vidste, at medicinen kunne være dødelig. Så i stedet for drab og drabsforsøg blev hun i disse fire forhold frikendt for drab og drabsforsøg og i stedet kendt skyldig i fire tilfælde af grov vold – et af dem med døden til følge.

Efter de første fire indlæggelser, hvor én beboer døde, og hvor Susanne Hein Kristensen havde googlet blandt andet præparatet Baclofen, fandt byretten det bevist, at hun vidste, at medicinen kunne være dødelig.

Derfor blev hun i de fire sidste forhold dømt for drabsforsøg. I alt blev hun altså dømt for fire drabsforsøg og fire tilfælde af grov vold – i et af dem med døden til følge.

Derudover blev hun også frakendt retten til at arbejde som social- og sundhedshjælper, kendt skyldig i tyveri og i besiddelse af euforiserende stoffer.

I landsretten vil anklager Anette Wolf Pedersen nu have hende dømt i alle forhold i anklageskriftet – altså et drab og syv drabsforsøg.

Det kom frem mandag i landsretten, at Susanne Hein Kristensen i 2011 tog et fem dages AMU-kursus i medicin og administration, som hun afsluttede med et ’tilfredsstillende resultat’.

På kurset blev hun blandt andet undervist i lægemiddellære og lægemiddelregning, love og regler om medicinhåndtering, bivirkninger af mediciner og lægemidlers påvirkning af organismer.

Det tyder på, at Susanne Hein Kristensens viden om medicin og præparaternes mulige konsekvenser bliver et omdrejningspunkt i ankesagen i landsretten i Viborg.

Mirtazapin, Diazepam og Baclofen er de tre præparater, sagen drejer sig om.

Baclofen er receptpligtigt, virker hæmmende på centralnervesystemet, hæmmer muskelspændinger og spasmer. Præparatet giver bevidsthedssvækkelse og hæmning af vejrtrækning.

Mirtazapin virker blandt andet ved at øge niveauet af serotonin, som virker mod depression og giver en sløvende effekt. Mirtazapin er også receptpligtigt.

Diazepam virker hæmmende på centralnervesystemet og modvirker angst, uro, kramper og alkoholabstinenser. Det kan også hæmme vejrtrækningen og er ligeledes receptpligtigt.

Tilsammen virker de tre præparater mere hæmmende på vejrtrækningen end hver for sig, lyder det i retskemisk udtalelse, og de kan alle være dødelige i store mængder.

Ældre personer er mere følsomme overfor effekten på lægemidlerne og vil være i større risiko for at være påvirkede af de alvorlige bivirkninger, de kan have.

Der er i alt afsat 12 retsdage til ankesagen i landsretten, hvoraf to dage er reservedage, som kun kommer i brug ved behov. Landsrettens dom forventes at falde den 20. november.

I morgen tirsdag den 10. oktober er det den tiltalte selv, Susanne Hein Kristensen, der skal aflægge forklaring.

Der er indkaldt i alt 36 vidner, og mange går igen fra byretssagen. Blandt dem er en lang række af Susanne Hein Kristensens tidligere kolleger, social- og sundhedshjælpere og -assistenter fra Plejecenter Tirsdalen i Randers.

Derudover er der indkaldt ambulancepersonale og læger, som skal forklare om udrykninger og indlæggelser af beboere fra Tirsdalen.

Men der er også indkaldt nye vidner, blandt andet en efteruddannelseskonsulent fra SOSU-skolen og medarbejdere fra arbejdspladser, hvor Susanne Hein Kristensen tidligere har været ansat.