”Nej, der er ikke et problem. Og der er to klare ting, der
taler imod, at der skulle være et problem.”
Sådan svarer Andreas Lieberoth direkte adspurgt, om der
findes et skærmproblem i de danske dagtilbud. Han er lektor i pædagogisk
psykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), og så er han
en af tre forskere bag en større rapport, der i 2020 kortlagde brugen af skærme
i dagtilbud landet over.
Grunden til, at den tre år gamle rapport er relevant netop
nu, er, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil så godt som
forbyde skærme i dagtilbuddene. Det vil han, efter en større
spørgeskemaundersøgelse fra VIVE viste, at andelen af 3-årige, der bruger mere
end en time om dagen foran en skærm, er steget fra 29 procent i 2009 til 52
procent i 2021. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en
pressemeddelelse.
Læs også: Dagplejer: 'Vi skal turde snakke om børns skærmvaner'
Maksimalt 10 minutters skærm
Det er forældrene til de 3-årige, der er blevet spurgt ind
til deres børns skærmtid. Og af gode grunde kan de kun vide, hvor lang tid deres
børn sidder foran skærmen inden for hjemmets fire vægge.
Tilbage til Andreas Lieberoth, der altså ikke ser noget
problem, og de to ting, han og kollegerne fandt ud af:
”For det første: Vi ser rimelig klart, at der ikke er særlig meget
skærmtid i daginstitutionerne. Mange forestiller sig, at børn bliver parkeret
med en iPad og sidder helt alene. Det gør de altså ikke. Og for det andet: Der er ikke
særlig god evidens for, at det er skadeligt. Det postulat er der ikke forskning
til at understøtte,” siger han.
Det sidste giver rapporten fra VIVE ham ret i. De skriver,
at ”forskning og analyser i Danmark viser, at digitale medier ikke har en
entydig god eller dårlig indflydelse på barnets trivsel.”
Andreas Lieberoth konkluderer i sin og kollegernes rapport
blandt andet, at 70 procent af daginstitutionerne bruger højst 10 minutter
dagligt på skærmaktiviteter. Og at langt størstedelen bruger skærme til
lærings- og udviklingsmål. 10 procent svarer endda, at de aldrig anvender
skærme, og godt halvdelen af dem begrunder det med, at børnene i forvejen har
meget skærmtid derhjemme.
Bruges til læring
Over halvdelen svarer, at de bruger digitale medier som
udvikling og læring og til at facilitere lege. Andreas Lieberoth fortæller, at
det i høj grad bruges som en del af det almindelige pædagogiske arbejde:
”Da jeg gik i børnehave i 80’erne, og vi skulle øve
dyrelyde, åbnede vi en pegebog og trykkede på koen, som sagde ’muuh’. Og det
var ligesom det. I dag kan de, hvis de finder en død mus på legepladsen, gå ind
på iPad’en og finde ud af, hvad de lige har set. I virkeligheden er det ligesom
dengang i 80’erne – bare med et nyt værktøj.”
En anden ting, hvor digitale medier i den grad er
behjælpelige, finder vi ved at kigge mod specifikke pædagogiske mål. Hvis et
barn har mere behov for at lære tal end andre, eller hvis et barn har sproglige
udfordringer, finder det pædagogiske personale det ekstremt hjælpsomt at have
en app som hjælpemiddel.
”Nogle gange er det endda et værktøj, der giver pædagogerne
mulighed for at tage sig af et andet barn, mens barnet, der sidder og lærer noget,
kører videre selv, da appen jo kører videre. Det ville en bog for eksempel ikke gøre.
For mange er det en udvidelse af de pædagogiske muligheder, og hvis man
indskrænker dem, er det personalet, der kommer til at lide under det.”
Læs også: Sådan får fritidshjem børnene væk fra skærmen
80-90 procent analogt
De skræmmebilleder om, at børn i dag ikke ser andre
mennesker i øjnene, kalder Andreas Lieberoth for noget eklatant vrøvl. Han
fortæller, at de på baggrund af data fra blandt andet DR Medieforskning kan
vise, at 80-90 procent af børns hverdag er analog:
”Selv hvis børn bliver parkeret foran en skærm, fra de
kommer hjem, til der er aftensmad, foregår langt størstedelen af dagen stadigvæk
uden skærm. Så der er rigeligt med tid til udvikling og leg og til at se både børn
og voksne i øjnene,” fastslår han.
Som nævnt fravælger flere dagtilbud helt skærme i hverdagen,
da de netop ved, at børnene får det behov stillet derhjemme. Og det faktum
glæder forskeren:
”De viser sig jo som nogle enormt velreflekterede pædagogiske
medarbejdere. De er allerede meget bevidste om, hvad et godt børneliv er. De
tænker ikke: ’Ja! Mere skærm, så vi slipper for at lave noget!’ Sådan er de
slet ikke. Heldigvis.”
Forældre genkender ikke billedet
Tirsdag skrev formanden for Forældrenes Landsorganisation
(FOLA), Signe Nielsen, et opslag på Facebook, hvor hun spurgte sine følgere, om de oplevede et problem med skærme i deres vuggestuer eller
børnehaver.
Enkelte har svaret, at de oplever et problem. Men også at
problemet skyldes manglende medarbejdere. Langt de fleste af kommentarerne fastslår
dog, at de ikke oplever skærme som et problem. Svar som ”Nej, bestemt ikke” og ”Det
er et opfundet problem” går igen i kommentarerne.
En følger uddyber således:
”Ja. Men kun fordi jeg ikke har opmærksomhed på børnene,
hver gang jeg skal tjekke beskeder, se hvem der er syge […] Tiden på iPad’en
bruger vi voksne, fordi vi er tvunget til det. Jeg vil gerne være den tid
foruden…”