I sidste måned fejrede vi 8. marts, og vi var mange, der talte om nødvendigheden af at fortsætte kampen for reel ligestilling. Nu er der mere stille igen. Og det er en skam. For vi har brug for det fokus hele året. Og det er ikke kun noget, vi mener, det er noget, vi kan dokumentere.

Helt konkret viser tallene, at hver gang en gennemsnitlig mand tjener 100 kroner, tjener den gennemsnitlige kvinde kun 87,7 kroner. Løngabet er derfor 12,3 procentpoint, hvilket er 0,4 procentpoint højere end året før.

Og nej, lønforskellen handler ikke om, at kvinder tager mere barsel eller arbejder deltid. Lønnen er opgjort efter, hvad de får for hver præsteret time – det vil sige det, man kalder den standardberegnede timefortjeneste.

I skrivende stund er overenskomstforhandlingerne på det private område i fuld gang, og vi arbejder med forberedelserne til forhandlingerne om det store offentlige område i 2024.

Vi ved ikke, hvor det ender, men jeg tør godt glæde mig over, at der i gennembrudsforliget på industriens område, som sætter tonen for de efterfølgende forlig, er lagt fire ugers ekstra barsel ind med fuld løn. Og senere på året kommer rapporten fra Lønstrukturkomitéen om lønudviklingen i den offentlige sektor, og hvordan en række typiske kvindefag halter bagud lønmæssigt.

Jeg håber, at dette bliver året, hvor vi kommer til at se markante forandringer, så vi får rettet op på uligelønnen.