Kvinder, der bliver udvist af Danmark, mens de er gravide, skal som minimum have grundig information om, at de kan få hjælp af de danske myndigheder med at køre en faderskabssag, hvis faren er fra Danmark.
Det mener børnepolitisk rådgiver i Red Barnet Inger Neufeld. Hun henviser til, at børn ifølge FN's Børnekonvention har ret til at vide, hvem deres forældre er.
"Det er fundamentalt for barnets identitet at kende sine forældre. FN's Børnekomité er helt klar i sine udmeldinger om, at stater skal tage det seriøst og hjælpe med at få fastslået børns identitet," siger Inger Neufeld til Fagbladet FOA.
Mænd skal ikke løbe fra ansvaret
Fagbladet FOA har afdækket, hvordan en tidligere au pair i Danmark blev afvist, da hun forsøgte at rejse en faderskabssag mod sin danske ekskæreste.
Læs også: Dansk baby afvist af Danmark
Statsforvaltningen skrev to gange til hende, at de ikke kunne føre en faderskabssag mod hendes danske ekskæreste, fordi barnet var født i udlandet. Men det viste sig at være en fejl.
Direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl finder, at det er tankevækkende, at Statsforvaltningen ad to omgange har afvist en udenlandsk kvinde, da hun forsøgte at starte en faderskabssag for at få registreret barnets danske far.
"Det kunne tyde på, at det ikke har haft den ledelsesmæssige opmærksomhed, det burde have haft," siger han til Fagbladet FOA.
Mødrenes rettigheder skal sikres
Børns Vilkår har tidligere foreslået, at gravide au pairer skulle have lov til at blive i Danmark, indtil barnet er født, og det er fastslået, hvem faren er af hensyn til barnet.
Læs også: Børns Vilkår vil sikre au pair-børn
Rasmus Kjeldahl mener også, at det er vigtigt, at de danske myndigheder sikrer, at kvinder, der er gravide med danske mænd, får tilstrækkelig oplysning om, at de kan få hjælp til at få ført en faderskabssag i Danmark.
Det er blandt andet vigtigt for at sikre børn af au pairer, der har fået inddraget opholdstilladelsen, fordi de var gravide. Omkring 80 procent af au pairerne i Danmark kommer fra Filippinerne.
"I en del af de lande, kvinderne kommer fra, er de ikke vant til at have rettigheder. De kan have en følelse af, at de har jokket i spinaten og mistet deres rettigheder, når de bliver sendt hjem," siger han og fortsætter:
"Den danske mand har måske bildt dem ind, at hvis de holder kæft om, at de er blevet gravide, sender han en julegave, og så er det ellers op til ham, hvor meget ansvar han har lyst til at påtage sig," siger Rasmus Kjeldahl.
Det kunne for eksempel være oplagt, at sundhedspersonale oplyste udenlandske gravide kvinder om, hvordan de skal få registeret deres barn, og at ambassader hjælper kvinder i udlandet, som har halvdanske børn, mener Rasmus Kjeldahl.
FOA: Lad au pairer føde i Danmark
I FOA mener forhandlingschef Jakob Bang, at situationen for gravide au pairer fortsat er meget usikker, selv om Statsforvaltningen er ved at gøre det lettere for kvinder i udlandet at rejse en faderskabssag i Danmark.
"Selv om Statsforvaltningen nu laver fine skemaer på engelsk til at starte faderskabssager, var det bedste at lade kvinderne blive, indtil faderskabssagen var på plads, og spørgsmålet om børnebidrag fra faren var afklaret," siger han til Fagbladet FOA.
Derudover peger han på, at det også må være i barnets interesse, hvis moderen får lov at blive for at føde i Danmark.
"Det kunne være interessant at vide mere om, hvilke rettigheder barnet har som halvt dansk. Hvis et barn har en dansk far, er det vel lige så meget dansk som brasiliansk eller filippinsk," siger han.
Læs mere i temaet: De forbudte børn