Når en dansk mand gør en kvinde gravid, skal han betale børnebidrag, uanset om han har lyst til det eller ej.

Det gælder, uanset om der er tale om en dansk kvinde eller for eksempel en kvinde fra Filippinerne, der er i Danmark for en kort periode som au pair.

Først skal der dog føres en faderskabssag, som dokumenterer, hvem faren er.

”Hvis der er tale om en mand, der har bopæl eller ophold i Danmark, har vi kompetence til at føre en faderskabssag,” siger fuldmægtig i Statsforvaltningen Ann Mølgaard og tilføjer, at det ikke er afgørende, om manden er dansk statsborger.

Skal tage DNA-test

Hvis en mand her i Danmark afviser, at han er far til et barn, kan Statsforvaltningen bede manden om at deltage i en DNA-test, som skal undersøge, om han vitterligt er faderen.

Hvis DNA-testen slår fast, at manden er far til barnet, skal han betale børnebidrag, ind til barnet er 18 år, uanset om det er et barn her i Danmark eller i et andet land.

I Statsforvaltningen har de dog ikke umiddelbart kendskab til, at det nogensinde er lykkedes en kvinde fra Filippinerne at gennemføre en faderskabssag mod en mand i Danmark på den anden side af jorden.

”Jeg kender ikke selv til nogen sager, men jeg ved ikke, om der har været nogle sager i de andre statsforvaltninger, før vi blev lagt sammen,” siger Ann Mølgaard. Tidligere var statsforvaltningen delt op i fem regionale enheder.

Skal føre sag på 10.000 kilometers afstand

Au pair-kvinderne mister deres opholdstilladelse, når de bliver gravide, og skal derfor rejse hjem og føre sagen på 10.000 kilometers afstand.

Det er ikke helt ukompliceret for en filippinsk kvinde, der sidder på den anden side af jorden at anmelde en sag.

Ventetiden i telefonerne til Statsforvaltningen er lang. Ventetiden for sagsbehandlingen er endnu længere. I snit er den 11 uger for en sag om faderskab og i gennemsnit 17 uger for en sag om børnebidrag.

Blanketter kun på dansk

Der er ingen blanketter på engelsk til at anmelde en faderskabssag. De findes kun på dansk. Ann Mølgaard oplyser dog, at kvinden i stedet kan sende et brev via mail eller post, hvor hun oplyser, hvem manden er, hvor hun har mødt ham, og vedlægger en fødselsattest.

For kvinden skal kunne bevise, at det er hendes barn, og hun skal kunne sandsynliggøre, at hun har haft været i seng med manden.

”Hvis barnet er født i en landsby i en hytte, kan det godt blive svært at dokumentere, at det er hendes barn. Vi kan ikke behandle sager fra kvinder rundt omkring i verden, hvis ikke de kan sandsynliggøre, at de har haft et seksuelt forhold til den konkrete danske mand,” siger Ann Mølgaard.