Annonce

Baghovedet af nyfødt barn

De forbudte børn

Føder under jorden i Danmark


Au pairer, der mistet deres opholdstilladelse, fordi de blev gravide, vælger i enkelte tilfælde at føde under jorden i Danmark.

Annonce

Barnet her er født i Danmark af en kvinde, der blev gravid, da hun var i Danmark som au pair. Tue Wettergreen-Paltorp

Af Signe Højgaard
Journalist

Af Tue Wettergreen-Paltorp
Videojournalist

Annonce

Au pairer, der er blevet gravide i Danmark, vælger i nogle tilfælde at gå under jorden for at føde her i landet.

Fagbladet FOA har talt med to tidligere au pairer, der har født deres børn på et hospital i Danmark.

”Det handler om at sikre mit barns fremtid,” siger en tidligere au pair, der lever under jorden i Danmark med sit barn.

Fædre afviser barnet

I begge tilfælde ønsker fædrene ikke at stå ved faderskabet. Kvinderne bliver her illegalt i Danmark i håb om, at de kan få fastslået faderskabet.

Det kan tage flere måneder at få behandlet en sag om faderskab. Der skal blandt andet tages retsgenetiske prøver. I gennemsnit er der 10 ugers ventetid på at få behandlet en sag om faderskab i Statsforvaltningen.

Når kvinderne først er rejst tilbage til Filippinerne, anser de det for at være praktisk talt umuligt at få ført en sag.

Hvis det lykkes at få fastslået faderskabet her i Danmark, har barnet ret til børnebidrag fra fader – en ligesom børn med danske fædre.

Bange for at gå til lægen

En anden tidligere au pair, som også lever under jorden i Danmark med sit
spædbarn, fortæller, at hun er bange for at gå til lægen. Au pair-børnene bliver heller ikke tilset regelmæssigt af en sundhedsplejerske.

”Det er meget stressende for mig at være her uden visa i Danmark. Jeg er bekymret for at blive sendt hjem, før faderskabssagen er afsluttet,” siger hun, som også ønsker at være anonym.

Navnene er redaktionen bekendt.

Se også Tv-Avisen fra torsdag den 10. oktober 2013. Spol frem til 15:19.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev