Her er en gammel nyhed. Og en dårlig nyhed.
Den gamle nyhed er, at det kan tage meget lang tid at få behandlet en arbejdsskadesag.
Den dårlige nyhed er, at det nu tager endnu længere tid.
Fagbladet FOA kan nemlig fortælle, at den myndighed, der behandler sagerne – Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) – stort set dagligt må skrive til skadelidte borgere og fortælle, at den endelige vurdering af deres arbejdsulykke eller erhvervssygdom er udsat.
Læs også: Rikke er ikke alene: Ventetid gør flere mere syge
Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor en borger skal have udmålt et eventuelt tab af erhvervsevne. I 2019 tog det gennemsnitligt 23 måneder at behandle sådan en sag fra start til slut.
Ifølge AES’ egne tal varer det nu 33 måneder i gennemsnit.
Den stigning er sket samtidig med, at Folketinget før valget blev enige om retningen i en ny reform, som det nye Folketing forventes at vedtage i løbet af kort tid. Her er det blandt andet intentionen, at netop sager om udmåling af tab af erhvervsevne skal afgøres i løbet af 20 måneder.
”Det er helt urimeligt med de lange forløb, vi ser nu. Vi taler jo om sager, der er fuldt oplyste, og det går ud over de mennesker – heriblandt FOA-medlemmer – der må sætte hele deres liv på standby, mens de venter på den endelige afgørelse,” siger Maria Melchiorsen, der er forbundssekretær i FOA og politisk ansvarlig for arbejdsmiljøområdet.
Svært at oplære medarbejdere
Anne Kristine Axelsson, som er direktør i AES, forklarer udviklingen med, at der er tale om komplekse sager, og at man har haft problemer med at rekruttere ’de rette medarbejderressourcer’. Og når nye medarbejdere ansættes, har AES en – som hun formulerer det – ’relativt lang oplæringstid’.
”Efter et halvt år kan man producere som en almindelig sagsbehandler. Men det tager op til to år at, når det gælder sager om erhvervsevnetab. Derfor gør det ondt, når vi mister medarbejdere, der er oplært til at tage sig af de komplekse sager,” siger Anne Kristine Axelsson.
Læs også: Arbejdsskader: Ventetiden gjorde Jane fattig og Rikke mere syg
Ydermere har AES også prioriteret at lade erfarne medarbejdere deltage i udviklingen af et nyt sagsbehandlingssystem i stedet for at lade dem behandle sager, som de plejer. Det nye system er taget i brug, og det er ifølge direktøren årsagen til, at man nu er begyndt at arbejde sig ned gennem sagspuklen.
"Den nye teknologi betyder, at vi nu kan understøtte sagsbehandlingen meget bedre, end vi kunne med det 32 år gamle system, vi hidtil har brugt," siger Anne Kristine Axelsson.
Sag udsat tre gange
Alt dette betyder, at AES drukner i rykkere. Alene i de første 10 måneder af 2022 har AES således modtaget 15.755 henvendelser fra borgere og sagsbehandlere, der beder om svar på, hvornår der sker noget i en konkret sag.
Det er en fordobling i forhold til sidste år – og antallet dækker alene over de henvendelser, der er opført som ’rykkere’ i systemet, oplyser AES. I flere tilfælde indgår der flere elementer i korrespondancen med en borger eller sagsbehandler, og her registreres henvendelserne ikke som ’rykkere’.
I mange tilfælde må AES også meddele en borger, at den endelige afgørelse i en ellers færdigbehandlet sag er udsat. Og ofte nøjes AES ikke med en enkelt udsættelse.
Det dokumenteres blandt andet af en helt aktuel sag, hvor en social- og sundhedsassistent var stillet i udsigt, at hun ville få en afgørelse på sin sag i december 2021. I første omgang blev den udsat til marts 2022 og derefter november 2022. Men dét holdt heller ikke stik:
”Vi forventer, at du får en afgørelse senest i august 2023,” hed det, da AES i begyndelsen af november endnu en gang udsatte afgørelsen og cementerede, at det heller ikke i denne sag er muligt at overholde tidsfristerne.
Som at slå i en dyne
Janni Skou Dünser, der er faglig og juridisk konsulent i FOA Midt- og Vestjylland og hjælper social- og sundhedsassistenten i den konkrete sag, er bestemt ikke imponeret over forløbet:
”Vi taler om en kvinde, der har ondt i ryggen efter mange års forflytningsarbejde og ansættelse på plejehjem. Hun har været sygemeldt, men er nu tildelt førtidspension. Hun har også fået anerkendt, at der er tale om en arbejdsskade, og méngraden er udmålt til 12 procent. Det burde altså være ret enkelt for AES at udmåle kvindens erhvervsevnetab, så hun kan få udbetalt sin erstatning,” siger Janni Skou Dünser og tilføjer:
”Det værste er næsten, at jeg har værre sager i min bunke.”
Janni Skou Dünser har prøvet at rykke AES for svar i konkrete sager, men i dag er der længere imellem, at hun sender det nødråb.
”Jeg begyndte at sende rykkere, fordi der er en grænse for, hvad man skal finde sig i. Men det er som at slå i en dyne, og nu rykker jeg kun, hvis jeg støder på noget, der er helt skævt. Jeg vil hellere have, at AES bruger tiden på at sagsbehandle end på at forklare deres eget tempo,” siger Janni Skou Dünser.
Ikke meget andet at gøre end at vente
AES-direktør Anne Kristine Axelsson kan godt forstå, at de skadelidte bliver frustrerede, når deres afgørelser udsættes. Og hun indrømmer, at AES nok kunne have været bedre til at afstemme forventninger. Men hun understreger også, at som situationen er netop nu, er der ikke så meget at stille op.
”
Hvis sagen bare ligger og venter på, at vi får ledige hænder, er der ikke meget andet at gøre end at vente. Vi er selv superkede af den her situation og gør alt, hvad vi kan for at få sagsbehandlingstiderne ned i et mere normalt leje. Lige nu er det de gamle sager, der trækker sagsbehandlingstiden op, og det er dem, vi prioriterer at få afsluttet. Folk må ikke tro, at en ny sag automatisk må vente 33 måneder på en afgørelse,”
siger AES-direktøren uden at love, at det vender allerede i løbet af det kommende år.
– Intentionen i den nye reform er, at sager om tab af erhvervsevne med virkning fra 2027 skal behandles på 20 måneder. Er det overhovedet realistisk?
”
Det afhænger jo af de værktøjer, der bliver stillet til rådighed. Men hvis aftalen lander på 20 måneder, er det også det, vi skal gå efter.”